Skip til hoved indholdet
    Hjem Kompetenceudvikling Læringsnetværk for pædagogiske ledere

Læringsnetværk for pædagogiske ledere

Arbejdet i læringsnetværk for skoleledere rammesættes af dokumentet: ”Ledelse i Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune 2022 og frem”. Nedenfor kan læses mere om formål, rammer og indhold

Formål
• At understøtte udvikling af professionel kapital gennem læringsnetværkene som professionelle læringsfællesskaber.
• At fastholde og udvikle god, værdibaseret og professionel skoleledelse i Silkeborg Kommunes skolevæsen.
• At sikre vidensinformeret ledelsespraksis med henblik på professionel udvikling af ledelse og medarbejdere.

Mål
• At læringsnetværkene understøtter den enkelte pædagogiske leders og kollegers videns- og kompetenceudvikling.
• At understøtte udvikling af færdigheder og kompetencer til at udføre værdibaseret og vidensinformeret praksis rettet mod indfrielse af skolens mål.
• At understøtte folkeskolens formål, Den sammenhængende Børne-og Ungepolitik og Skolevæsnets grundfortælling

Rammer, roller og indhold for læringsnetværk for pædagogiske ledere

  • Videndeling og kollegial sparring med afsæt i egen og andres praksis.
  • Rammesatte drøftelser om ledelse, og om pædagogik og didaktik i et ledelsesperspektiv.
  • Medvirke til udvikling af det fælles og samlede skolevæsen.
  • Medvirke til udvikling af egen procesledelse.
  • Arbejde systematisk med metoder og procesværktøjer

Der er to typer møder:

  1. Seks netværksmøder i de små netværk. Møderne varer 2½ time, det ene hold mødes kl. 8.30-11.00 og det andet hold mødes kl.12.30-15.00. Netværkene mødes på skolerne, hvor de pædagogiske ledere skiftes til at være værter. Disse møder planlægges af tovholder og konsulent med afsæt i rammen for netværkene og med netværkenes egen dagsorden.
  2. Tre årlige møder, hvor alle netværk mødes på Medborgerhuset i tidsrummet kl. 8.30-12.00. På disse møder vil der være et fælles tema og oplæg samt processer på tværs af netværkene. 

  • Det er udpeget eller valgt en tovholder i hvert netværk.
  • Tovholdergruppen består af tovholderne fra de 8 netværk samt konsulenterne.
  • Sektionslederen for skolerne deltager i møderne, når det er relevant.
  • Tovholdergruppen er ansvarlig for den overordnede planlægning af de fælles netværksmøder, der afholdes tre gange årligt.
  • På tovholdermøderne gøres aktuel status over læringsnetværkenes arbejde, udveksles erfaringer og drøftes behov og ønsker i relation til læringsnetværkenes formål
  • Tovholdergruppen mødes ca. 4-5 gange årligt.

Fælles netværksmøder