Psykologer
Her kan I læse om psykologernes skolerettede support, samt om samarbejdet skole og psykologer imellem
Som en del af Pædagogisk Praksis og Læring (PPL) i Silkeborg Kommune arbejder psykologerne med at understøtte ledelser og fagprofessionelle i at skabe gode betingelser for, at alle børn lærer, udvikler sig og trives bedst muligt.
Psykologerne arbejder primært forebyggende i almen-delen med udvikling af gode læringsmiljøer og understøttelse af medarbejdernes kompetencer. Sekundært arbejdes med enkeltindivider, udredning og udarbejdelse af pædagogisk psykologisk vurdering (skriftlig PPV ved + 9 timer).
En grundlæggende samarbejdsform, som fylder mere og mere i samarbejdstiden mellem psykologer og skolen er samskabende processer. Samskabende processer kan se forskellig ud, men fælles er, at der igennem systematisk undersøgende arbejde, prøvehandlinger og dataindsamling skabes udvikling omkring et barns læring, udvikling og trivsel. Udgangspunktet er, at når de voksne omkring barnet (skole og hjem) gør noget andet end de plejer, så får børnene nye deltagelses- og udviklingsmuligheder.
Psykologerne udarbejder som udgangspunkt kun PPV'er på elever, som antages at have behov for specialpædagogisk bistand i grundskolen efter bekendtgørelsens definition på 9 undervisningstimer/12 lektioner eller mere om ugen. Ambitionen er, at psykologerne i langt højere grad kan arbejde forebyggende og gennem samskabende processer understøtte og samarbejde med skolen i endnu højere grad end tidligere.
Psykologernes skolerettede support
En grundlæggende samarbejdsform, som fylder mere og mere i samarbejdstiden mellem psykologer og skolen er samskabende processer. Samskabende processer kan se forskellig ud, men fælles er, at der igennem systematisk undersøgende arbejde, prøvehandlinger og dataindsamling skabes udvikling omkring et barns læring, udvikling og trivsel. Udgangspunktet er, at når de voksne omkring barnet (skole og hjem) gør noget andet end de plejer, så får børnene nye deltagelses- og udviklingsmuligheder.
Psykologerne udarbejder som udgangspunkt kun PPV'er på elever, som antages at have behov for specialpædagogisk bistand i grundskolen efter bekendtgørelsens definition på 9 undervisningstimer/12 lektioner eller mere om ugen. Ambitionen er, at psykologerne i langt højere grad kan arbejde forebyggende og gennem samskabende processer understøtte og samarbejde med skolen i endnu højere grad end tidligere.
Læs meget mere om samskabende processer Samskabende processer
I Silkeborg Kommune bliver der lavet skriftlige PPV’er (pædagogiske psykologiske vurderinger) ved behov for vurdering af støttebehov over 9 timer, Jf. bekendtgørelsen omkring specialpædagogisk bistand. Forældre/elever har krav på en skriftlig PPV, hvis de mener, at der er behov for mere end 9 timers specialpædagogisk støtte pr. uge.
Læs mere her
Der er på hver skole tilknyttet en fast psykolog. Psykolog og skolens ledelse samarbejder tæt sammen og aftaler og koordinerer, hvordan psykologressourcen konkret anvendes lokalt hos dem, sådan at den psykologressource, der er tildelt det pågældende sted, skaber mest mulig værdi i den lokale kontekst. Dette sker via skriftlige samarbejdsaftaler og i den daglige fortløbende dialog.
Det er et mål for Team Læring og Udvikling, at de decentrale ledere i skoler og daginstitutioner oplever mulighed for hurtig, fleksibel og tilgængelig support i hverdagen, og at de oplever at have ansvar for anvendelsen af den support, teamet leverer. Derfor blev der i 2022 lavet et projekt "tættere på" i samarbejde mellem 5 skoler og deres tilknyttede psykoliger, hvor deres fasttilknyttede psykologer skulle havce faste tilstedelsesværelsesdage på skolen. Det kom der en masse gode erfaringer ud af, hvorfor det blev anbefalet, at alle skoler skulle arbejde med faste tilstedeværeksesdage for psykologerne.
- Læs one-pager om erfaringer fra projektet "Tættere på" her
- Læs opsamling på erfaringer fra projektet "Tættere på" her
Find oversigten over skolens PPL medarbejdere her
Cool Kids/Chilled forløb er et evidensbaseret angstbehandlingsprogram for børn i skolealderen 6-17 år, der lider af let/moderat angst. Team Læring og Udvikling varetager 8 gruppeforløb årligt. Her kan børnene modtage angstbehandling i en mindre gruppe, og alle forløb indebærer, at forældre deltager aktivt sammen med barnet. Inden evt. visitation til tilbuddet skal eleven være drøftet mellem skolen og den lokale kontaktpsykolog med henblik på at afdække, om eleven er i målgruppen for tilbuddet.
Læs mere om cool kids/Chilled forløb på Silkeborg Kommunes hjemmeside her
Kontakt: Den lokale kontaktpsykolog eller Teamleder for Læring og Udvikling
Early Bird forløb indebærer praksisnær kursus, vejledning og kompetenceudvikling til lærere, pædagoger og ledere, der arbejder med inklusion af elever, der er ny-diagnosticerede med autismespektrum-forstyrrelser. Forløbene indebærer ligeledes tæt forældresamarbejde, med henblik på at skole og hjem arbejder sammen om, at eleven forbliver i alment skoleregi. Forløbene tilrettelægges som en tværfaglig indsats med psykolog og læringsvejleder, og meget gerne i samarbejde med Familierådgivningen.
Ønske om et Eraly bird forløb drøftes med lokal psykolog og ansøgning sendes til Teamleder for Læring og Udvikling og behandles løbende.
I forbindelse med uforudsete voldsomme hændelser på skoler og i dagtilbud har Team Læring og Udvikling et pædagogisk psykologisk kriseberedskab, der kan hjælpe ledelser og fagprofessionelle med at håndtere og hjælpe børn og familier i den akutte fase, umiddelbart efter hændelsen er opstået. Uforudsete voldsomme hændelser kan være meget forskellige hændelser. Eksempler på situationer har gennem tiden f.eks. været forældreselvmord, personale der falder om med hjertestop foran klasse, alvorlige trusler mod skole/personale, ulykker i skoletiden og lignende.
Kontakt: Teamleder for Læring og Udvikling
Team Læring og Udvikling tilbyder korte samtaleforløb af terapeutisk karakter for elever på Silkeborg Ungdomsskole og GFU. De unge kan henvende sig for at modtage rådgivning i forhold til forskellige problematikker. Det kan være ængstelighed, depressive tanker, skoletræthed, konflikter i hjemmet el.lign. Vi tilbyder 1-3 samtaler. Formålet med åben anonym rådgivning er at medvirke til, at unge sikres fortsat trivsel og læring i skolen ved blandt andet at forebygge, at små problemer vokser sig store.
Kontakt: Psykolog Astrid Nyboe Bach (mail) eller Teamleder for Læring og Udvikling
Psykologerne laver udtalelser til efterskole i forbindelse med ansøgning om støttetimer på efterskolen. Hvis forældre kontakter skolen og beder om en udtalelse i forhold til støttetimer på efterskole kontakter skolen den lokale psykolog.
Da lovgivning kræver, at der er udarbejdet en PPV forud for ansøgning om visitation til specialiseret skoletilbud er psykologerne altid involveret i forbindelse med ansøgninger til visitation.
Hvor skolen finder det relevant og understøttende for deres indsats til eleven kan skolen aftaler med psykolog, at der skal laves en henvisning til BUA.