Om PPL's samarbejde med skolerne

Som en del af den fælles kommunale indsats Alle skal med var en gren af indsatsen at PPL i endnu højere grad skal yde en fleksibel og praksisnær support på skolerne. Det udspringer af en analyse med deltagere fra alle skoler i Silkeborg Kommune fra 2018, som viser, at det skolerne efterspørger er en support tæt på praksis. 

Der blev derfor lavet pejlemærker for fleksibel og praksisnær support i skolen, som skal give os en fælles forståelse og sprog for arbejdet med fleksibel og praksisnærsupport. 

Andre udviklingsprojekter der udsprang af Alle skal med og fokus på fleksibel og praksisnær support er listet her: 

• Tættere på (fast tilknyttede psykologer med tilstedeværelsesdage på skolen)
• Samskabende processer
• Udvidet læringsvejlederfunktion (fast tilknyttede læringsvejledere) 
• Praksisnærvejledning inspireret af CO-teaching (kompetenceforløb i skoler og med PPL med fokus på vejledningssløjfer for at få det afprøvet) 
• Ordblinde support 
• ´Sprogvejledning i skolen 
• Særlig logopædisk support

En grundlæggende samarbejdsform, som fylder mere og mere i samarbejdstiden mellem PPL og skolen er samskabende processer. Samskabende processer kan se forskellig ud, men fælles er, at der er tale om en læringsproces for alle relevante parter omkring barnet (skole, hjem, PPL). Igennem systematisk undersøgende arbejde, prøvehandlinger og dataindsamling skabes udvikling omkring et barns læring, udvikling og trivsel. Udgangspunktet er, at når de voksne gør noget andet end de plejer, så får børnene nye deltagelses- og udviklingsmuligheder. Der kan både laves samskabende processer i elevsager, gruppesager og klassesager.

I langt de fleste elevsager, hvor skole, hjem og PPL gennem samskabende processer får sat gode handlinger og strategier op omkring barnet, afsluttes forløbet med et fortsat fokus på det tætte skole-hjem-samarbejde. Det er kun, hvis skolen, forældrene eller PPL vurderer, at barnet har brug for specialpædagogisk bistand på egen skole eller i inklusionscenter på + 9 timer, at der laves en skriftlig PPV, hvorved alt materiale i de samskabende processer bruges som data.

Læs meget mere om de samskabende processer her

Hvornår laves der en PPV

I Silkeborg Kommune bliver der lavet skriftlige PPV’er (pædagogiske psykologiske vurderinger) ved behov for vurdering af støttebehov over 9 timer, Jf. bekendtgørelsen omkring specialpædagogisk bistand. Forældre/elever har krav på en skriftlig PPV, hvis de mener, at der er behov for mere end 9 timers specialpædagogisk støtte pr. uge. 

En PPV er en faglig vurdering af om barnet har et specialpædagogiske støttebehov – som i folkeskoleloven er defineret ved et støttebehov på mindst 9 timer/12 lektioner ugentligt. Grundlaget for denne vurdering tager udgangspunkt i relevant viden omkring barnet der kan være indhentet på forskellig vis fx via den samskabende proces. Det kan være observation, sparringsforløb, testning, spørgeskemaer, udtalelser fra andre fagpersoner, mv. Det vil altså sige, at alt det forebyggende arbejde der er foregået forud for at et barn vurderes til at have et støttebehov min. 9 timer inddrages, som en del af vurderingen.

Det er vigtigt at understrege, at samskabende processer ikke er ensbetydende med at der skal laves en PPV (pædagogisk psykologisk vurdering). Men i nogle processer, vil de tiltag og handlinger der er afprøvet i processerne lede frem til, at der er behov for en pædagogisk psykologisk vurdering for at kunne vurdere om eleven har et specialpædagogisk støttebehov. Såfremt der skal udarbejdes en PPV, så indgår dataindsamlingen i den samskabende proces heri.

En PPV er IKKE ensbetydende med testning: Vi anser det for et vidtgående og indgribende tiltag i et barns liv at blive testet med psykologiske og/eller logopædiske test. Beslutning om testning skal derfor til enhver tid bero på en faglig vurdering af relevansen heraf – dvs. for psykologfaglige tests vedkommende af psykologer og for logopædiske tests vedkommende af logopæder.

Idet at de samskabende processer er en grundlæggende samarbejdsform, så tilstræbes det at de igangsættes, også i sager, hvor der ikke er tvivl om at det specialpædagogiske behov er over 9t ugentligt. Det gør vi for at sikre tiltag og samarbejde omkring et barn, så udvikling, trivsel og læring understøttes bedst muligt – også selvom en PPV er nødvendig.

Der kan dog være tilfælde, hvor en PPV er så akut, at der ikke samtidig igangsættes en samskabende proces. Her kan nævnes, hvis et barn er til skade for sig selv eller andre, eller der slet ikke er nogen som helst tvivl om et vidtgående specialpædagogisk behov.

Hvornår laves der ikke en PPV

Det er ikke lovpligtigt at få udarbejdet en skriftlig PPV, hvis ikke det vurderes at støttebehovet er på over 9 timer. Her arbejder vi i Silkeborg Kommune i stedet med samskabende processer med det formål gennem undersøgende arbejde, prøvehandlinger og dataindsamling at skabe en udvikling omkring et barns læring, udvikling og trivsel. Heri er den skriftlighed PPL byder ind med undersøgelsesnotater.

Skole 

For skoleelever er det som oftest skoleleder der i samarbejde med forældre beslutter, om PPL skal inddrages i samarbejde omkring en elev og dets trivsel og udvikling i praksis. Samarbejdet indledes altid med et møde (j.f. samskabende processer) med alle parter, så det sikres et tværfagligt samarbejde fra start.

Hvis skolen antager, at en elev har behov for specialpædagogisk bistand, jf. folkeskolelovens § 3, stk. 2, skal eleven indstilles til en pædagogisk-psykologisk vurdering. Indstilling afgives af skolens leder til PPL.

Indstilling om en pædagogisk-psykologisk vurdering, jf. stk. 1, afgives efter samråd med forældrene og eleven.

Forældre

Jf. §2 stk. 2 i bekendtgørelsen om folkeskolens specialundervisning og anden

specialpædagogisk bistand fremgår det, at forældrene og eleven kan anmode om en pædagogisk-psykologisk vurdering i de tilfælde, hvor de finder, at der bør iværksættes specialpædagogisk bistand på over 9 timer.

Hvis forældre generelt har bekymring omkring et barns trivsel/adfærd i hjemmet eller bekymring i.f.t. familiens muligheder for at støtte deres barn tilstrækkeligt kan der enten rettes henvendelse til skole/daginstitution eller Børne- og Familieafdelingen afhængig af, hvad der er baggrund for bekymringen. Bekymring kan f.eks. være søvnforstyrrelser, tristhed, selvskade, vold, spiseforstyrrelser, højt konfliktniveau, misbrug.

Ved bekymring omkring et barns trivsel/adfærd i hjemmet, som giver anledning til mistanke om sygdom rettes henvendelse til egen læge.

Forældrene kan her finde pjecen: ’Handlemuligheder når dit barn har det svært’ her.

Læger 

Læger kan ikke anmode om PPV. Men de kan oplyse forældre om, at de kan anmode om det, hvis de påtænker at der er tale om et specialpædagogisk støttebehov på mere end 9 timer. Lægen skal her henvise forældrene til at tage kontakt til skolen.

Lægerne kan henvise til eksterne instanser såsom eksempelvis privatpraktiserende speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri, hospitalsbaserede psykiatri m.m. Dette kræver ikke en PPV.

BUA og VISO

BUA og VISO er ikke målgruppe for at modtage en PPV. PPL laver henvisninger til BUA og VISO, men de har ikke krav på, at få en PPV. Henvisningen kan indeholde undersøgelse eller test eller lignende der er lavet som en del af den samskabende proces (eller andet arbejde på skolen), hvis dette har været et nødvendigt tiltag i processen for at blive klogere på udviklingspotentialer. Det vil sige, at når der i det arbejde der gøres omkring et barn vurderes, at der er behov for at henvise til BUA og få deres faglighed i spil, så tages der afsæt i alt det der er afprøvet og alt det materiale der allerede er. Det er dermed også dette materiale der danner grundlag for vurderingen om at henvise til BUA og medsendes henvisningen. BUA har hverken krav på en skriftlig PPV eller bestemte test. De skal have medsendt det materiale, som PPL psykologen bruger til at vurdere, at en henvisning til BUA er det næste rette skridt.

Ungdomsuddannelser:

Ved behov for ansøgning om SPS støtte kan PPL udarbejde en faglig udtalelse på baggrund af viden om en elevs udfordringer i grundskolen. Der er ikke krav om en PPV. I bekendtgørelsen står, at for at styrelsen kan vurdere, om den enkelte ansøgers vanskeligheder kan sidestilles med en funktionsnedsættelse, skal der – ud over skolens eller institutionens indstilling – altid være dokumentation for vanskelighederne fra en sagkyndig og af skolen eller institutionen uafhængig person. Det kan f.eks. være en udtalelse fra VISO, PPR, relevant kommunal forvaltning eller en indledende afdækning/screening fra egen læge eller en psykolog.

Læs vejledning til bekendtgørelse om særlige tilskud til SPS her.