Skrivning
Som menneske indtager man en magtfuld position ved at beherske skriftsproget og kunne kommunikere et tydeligt budskab til sine modtagere, hvorfor skrivning er et væsentligt element i den demokratiske dannelse.
Hver gang eleverne deler tekster med hinanden, indgår de i en demokratisk dannelsesproces, hvor de lærer at respondere på hinandens produkter og lærerens feedback. De bearbejder tanker til tekst og lærer at forholde sig kritisk til egne og andres tekster og holdninger, at argumentere for egne synspunkter og forholde sig til andres.
Skrivning handler om at udtrykke tanker, idéer og viden, og kan, ligesom læsning, ikke isoleres til teknik og færdighed, men må ses som et samspil mellem skriftsprogets receptive og produktive egenskaber. På samme måde kan skrivning ikke isoleres til et enkelt fag, men må trænes på tværs af fag med fokus på de særlige karakteristika for de enkelte fags genrer og tekststrukturer. (Brok, Bjerregaard & Korsgaard, “Skrivedidaktik: En vej til læring”, 2015).
Samtidig er skrivning en adgang til en mere dybdegående viden og læring. Når man skriver omsættes og bearbejdes viden på et højere niveau, hvorfor der sker en internalisering af viden gennem den sproglige bearbejdning. Sprogets betydning for vores tænkning og erkendelse satte Vygotsky også fokus på, da han anså sproget som selve grundvilkåret for tænkning og læring (Brok, Bjerregaard & Korsgaard, “Skrivedidaktik: En vej til læring”, 2015).
Derfor kan skriveprocesser være medvirkende til at skærpe elevernes læringsudbytte i alle fag, hvis de tænkes ind og løbende vægtes i den didaktiske praksis.
Med Fælles Mål 2014 blev det faglærernes ansvar at forholde sig til den specifikke tekstkultur i deres fag både hvad angår læsning og skrivning, hvilket i dag skærpes med særlige afsnit om sprog i fagenes vejledninger, hvor der er god inspiration til hvordan dette fagspecifikke arbejde kan tilrettelægges didaktisk. Link til fagenes vejledninger i grundskolen, hvor der kan læses om det enkelte fags forpligtigelse ift. sprog og skriftsprog
I arbejdet med skriveprocessen skal man være bevidst om, at eleverne har forholdsvis godt styr på den viden/det indhold, de skal formidle. Det er vigtigt, at der i undervisningen op til skriveprocessen har været fokuseret på det faglige ordkendskab, tekststrukturer/skriveskabeloner og sætningsstartere gennem læsning af eksemplariske tekster, så eleverne oplever at have noget på hjerte og kender til tekstens konventioner.
Det er samtidig essentielt, at man gør eleverne bevidste om skriveformål og skriveordre. Eleverne har først og fremmest brug for at vide, hvad skriveformålet er. Skriver de for at lære/at internalisere viden, for at formidle viden eller for at blive kendt med en genre. Altså, hvorfor skal de skrive opgaven?
Dernæst har de behov for en tydelig skriveordre - hvad skal deres tekst indeholde? Skriveformål og skriveordre vil altid stå stærkest, hvis de også findes på skrift, så eleverne kan gå tilbage og orientere sig på indhold og formål og dermed kvalificere deres skriveproces.
“Vi ved fra forskning, at jo mere præcis en skriveordre er udformet, jo bedre bliver elevernes færdige produkter, fordi sandsynligheden for, at eleverne forstår, hvad opgaven går ud på, er større.” (Brok, Bjerregaard & Korsgaard, “Skrivedidaktik: En vej til læring”, 2015)
Er det første gang eleverne skal stifte bekendtskab med en bestemt genre eller teksttype, vil det kvalificere elevernes fremstilling yderligere med en modellerende fællesskrivning på klassen. Find yderligere inspiration til skriveformål, skriveordre og fællesskrivning her
For nogle elever er skriveprocessen svær at gå til, og selv med megen stilladsering får disse elever ikke skrevet meget. For disse elever er det ofte ikke mere skrivetræning, der løser deres udfordringer, da udfordringerne ligger gemt i deres mundtlige færdigheder. Her vil fokus på det mundtlige sprog i klassen og rummet for at træne det mundtlige sprog være af stor betydning for elevernes skriftlige færdigheder. Det betyder, at des mere det mundtlige sprog trænes i den indledende undervisning, jo lettere vil skriveprocessen synes for de udfordrede elever i praksis (Gibbons, “Styrk sproget - styrk læringen”, 2016).
De skriftsproglige kompetencer udvikler sig løbende. I indskolingen vil fokus ofte ligge på formen - hvordan staves/skrives ord og sætningsopbygning til senere på mellemtrinnet og i udskolingen at fokusere på de enkelte genrers sprog og tekststrukturer samt afsender- og modtagerforhold.
At fokusere på elevernes skrivekompetencer er på den måde af stor betydning for elevernes sproglige udvikling, dybdegående læring og deres mulighed for deltagelse som demokratiske borgere i et skriftbåret samfund.
