Mundtlighed
Udviklingen af et nuanceret og funktionelt sprog bygger på tale-, lytte-, læse- og skrivefærdigheder. Der ses i skolen ofte en tendens til, at læsning og skrivning tager opmærksomheden, hvor vigtige komponenter som det mundtlige sprog/talen bliver en implicit del af undervisningen, som ikke modtager stor didaktisk bevågenhed. (Gibbons, “Styrk sproget, styrk læringen”, 2016)
Skal vi give eleverne muligheder for at gøre deres stemme gældende som deltagende borgere i samfundet, må vi som fagprofessionelle ligeledes styrke opmærksomheden omkring den didaktiske rammesætning af klassens arbejde med det mundtlige sprog.
At skabe rum for den sproglige udvikling i klassen, kræver refleksion over, hvordan samtaler i og på klassen understøttes. Den typiske klassesamtale foregår ofte ved, at læreren stiller et spørgsmål, eleven svarer og læreren bedømmer svaret, hvilket kaldes IRE - samtalemønster (Initiering, Respons, Evaluering). Dette samtalemønster giver kun få elever i klassen taletid, da læreren ofte vil tale mere end eleverne. Derfor bliver det vigtigt for elevernes sproglige udvikling, at de fagprofessionelle er opmærksomme på, hvilke samtaler de skaber rum for i og på klassen, da lærerne gennem åbne spørgsmål, parvise samtaler og gruppesamtaler kan skabe mulighed for internalisering af viden og sprog, som er fundamentet for den skriftlige fremstilling. (Gibbons, “Styrk sproget - styrk læringen”, 2016). Samtidig er det ikke blot kvantiteten af samtaler men også kvaliteten, som påvirker elevernes sproglige udvikling, hvorfor stilladsering af brug af fagsprog skal understøttes i par- og gruppesamtaler. (Thise og Vilien, “Broen til fagsproget”, 2019)
For at eleverne kan udvikle deres sprog, skal de have mulighed for at møde sprog, som er mere udviklet, end det sprog de selv kan producere. De fagprofessionelle må i alle faglige sammenhænge være opmærksomme på at strække hverdagssproget i retning af fagsproget fx ved hjælp af en formidlingsoverflod, hvor tempoet tages ud af de faglige pointer, som skal forklares, og hvor forklaringen gentages med nye eksempler og eventuel visuel støtte.
Skal sproget/fagsproget internaliseres, må eleverne ligeledes have lejlighed til at anvende sproget, og disse rum skal prioriteres didaktisk i undervisningen.
Sidst men ikke mindst handler sproglig udvikling om at kunne anvende sproget hensigtsmæssigt - altså tilpasset konteksten, således at eleverne kan skabe betydning og sætte deres præg i de sammenhænge, som optager dem indenfor de faglige rammer, der er sat op i undervisningen..
Think-aloud metoden/verbal protocol
Think-aloud er en dialogisk metode i litteraturundervisningen, der stilladserer og skaber rum for mundtlig italesættelse af hypotesedannelser, analyser og fortolkninger dannet under læsningen af litteratur. Metoden er et bud på en anden, mere eksplicit og direkte tilgang til litteraturarbejdet end den ovenfor nævnte IRE-struktur (Gøttsche 2018)
Elevens læseforståelsesproces kan på denne måde med stort læringspotentiale gøres til omdrejningspunkt for litteraturundervisningen i danskfaget. Det bærende princip i Think-aloud (også kaldet Verbal protocol, men her benævnt Think-aloud) er højttænkning under læseprocessen. Elevernes læseproces kan skabe grundlag for en dialogisk undervisning, hvor elevens metakognitive tænkning værdisættes og justeres gennem dialogen. Læreren modellerer mødet med teksten ved at tænke sin proces og sine forventninger til læsningen højt. Formålet er, at eleverne gøres bevidste om læsningens metakognitive aspekt og får vist, hvordan det kan gøres. Eleverne tænker efterfølgende højt, således at læreren med udgangspunkt i elevernes højttænkning kan stilladsere deres forståelsesproces.
Som læser bevæger man sig rundt i de fire læsepositioner i modellen ovenfor i en ikke på forhånd given rækkefølge. Læseren vil opleve, at forforståelse, hypotesedannelser, analyser, fortolkninger og påvirkninger på en selv sker i varierende rækkefølger under læsningen, og den dialogiske metode gør, at eleverne stilladserer hinandens læseprocesser og åbner op for nye tankeprocesser hos hinanden.
Læsepositionerne kan anvendes som et pædagogisk værktøj i undervisningen, hvor læreren får viden om, hvor eleverne er i deres opbygning af forståelsen af teksten. Denne viden kan invitere til en samtaleform, hvor læreren undersøger, hvad eleverne hver især tænker under læsningen og løbende inddrage egen højttænkning gennem modellering af læseprocessen.
Gøttsche, N. B. (2018): Think-aloud som dialogisk metode i litteraturundervisningen. Viden om literacy nummer 23.
