Læsning
Denne side introducerer viden om læseudvikling og undervisning i læsning. Der gives et overblik over, hvilke læsekompetencer elever udvikler i løbet af folkeskoletiden, og hvordan man som fagprofessionel kan understøtte sine elevers læseudvikling.
Læsning er et dynamisk begreb, og i de seneste år har opfattelsen af, hvad læsning er, rykket sig en del. Tidligere læste vi kun analogt, men i dagens samfund giver den digitale udvikling mulighed for, at vi læser på rigtig mange måder. Derfor læser vi også lydbøger og anden tekst med ørerne, hvorfor læsning kan defineres som en meningsskabende funktion (Merete Brudholm, “Læseforståelse. Hvorfor og hvordan?”, 2010).
En god læsekompetence trækker på flere delfærdigheder, som alle må vægtes højt i arbejdet med at skærpe den enkelte elevs læsekompetence. Hvilke delfærdigheder der vægtes i undervisningen vil være forskelligt fra trin til trin - vigtigt er det som fagprofessionel at have blik for læsningens kompleksitet, således at delelementerne kan komplementere hinanden.
At tilegne sig og besidde gode sprog- og læsekompetencer er afgørende for alle elever, da de er forudsætninger for elevernes udbytte af undervisningen og dermed deres fremadrettede uddannelsesmuligheder samt videre deltagelse i samfundet.
“Det at forholde sig til tekst er blevet en af de allervigtigste færdigheder, et menneske har brug for, for at kunne deltage i tekstsamfundet. Det er blevet et kendetegn på det at være en deltagende medborger og et moderne menneske.” (Marte Blikstad-Balas “Literacy i skolen”, 2016)
Læsning
Når eleverne starter i skole, bygges der videre på de sproglige og skriftsproglige kompetencer, som eleverne har udviklet i dagtilbuddet. Disse erfaringer fra dagtilbud kan være med til at styrke elevernes udvikling af læsekompetence, hvis der bygges bro mellem den sprogpædagogiske praksis i dagtilbud og skole. Brobygning mellem dagtilbud og skole vil skabe genkendelighed og dermed hurtigere mestring i elevernes skriftsproglige udvikling.
Den systematiske læseundervisning starter i 0. kl., hvor en hurtig bogstavgennemgang (afsluttet inden jul) af de almindelige danske bogstavers standardlyde (alle undtagen c, w, x, z, q) er essentiel for at komme i gang med den funktionelle læsning. Den hurtige bogstavgennemgang giver mulighed for gentagelse og nye aktiviteter men med samme indhold og mål - automatiseringen af det funktionelle bogstavkendskab. Det profiterer alle elever af, men særligt de elever med risiko for senere afkodningsvanskeligheder har brug for mere systematisk og direkte undervisning og med mange gentagelser.
Efter den hurtige bogstavgennemgang i 0. kl. kan det anbefales at tjekke op på elevernes bogstav- lydkendskab, således at der rettidigt kan følges op med indsats for de elever, hvis bogstavkendskab (mindre end 20 bogstaver) ikke skaber fundament for en funktionel læseindlæring. For de elever som kæmper med bogstavindlæringen, kan man evt. benytte bogstavkurset fra “Sikker læsestart”, som forældrene har en vigtig rolle i. (Pernille Frost “Sikker læsestart”, 2019).
Læs mere om forebyggelse af afkodningsvanskeligheder
Det er vigtigt at påpege, at den tekniske del af læseundervisningen, altså afkodningen, ikke kan stå alene. Næst efter afkodning er ordforrådet den faktor, som har størst indflydelse på elevernes læseudvikling. Dette skyldes, at det er svært at kode et ord, som ikke er kendt på forhånd. Som afkodningsfærdighederne forbedres, vil eleverne måske kunne afkode ordet, men læseforståelsen vil forringes, des flere ord der ikke forstås. Derfor er det vigtigt som fagprofessionel i indskolingen, hvor elevernes bøger, på lix 5 - 10, ofte ikke stimulerer ordforrådet at have øje for at styrke praksis omkring arbejdet med elevernes ordforråd. Dette kan bl.a. gøres gennem dialogisk læsning, dagens ord, ugens sætning mm.
Introduktion til dialogisk læsning
Gode metakognitive læsestrategier trænes fra skolestart via fælles læsning/højtlæsning på klassen. At blive en aktiv læser, som stiller spørgsmål under læsning og løbende stopper op og opsummerer, for at tjekke forståelsen, sker for mange elever ikke af sig selv. Dette skal modelleres for eleverne fx ved brug af Merete Brudholms de fantastiske fire til indskolingen. (Merete Brudholm og Pernille Sørensen, “Læseforståelsens fantastiske fire”, 2016). Da elevernes læseniveau i indskolingen ikke skaber megen rum for denne træning, er det vigtigt, at de fagprofessionelle præsenterer eleverne for tekster, hvor disse færdigheder kan trænes.
Det er essentielt, at elevernes læsefærdighed understøttes i et tæt samarbejde mellem skole og hjem. Hjemmet har en helt unik mulighed for én til én støtte, hvis forældrene har forudsætninger herfor. Derfor anbefales det, at de fagprofessionelle introducerer forældrene til, hvordan de kan støtte børnene i den første læsning, fx på forældremøder.
På Emu.dk får forældrene i den nederste video inspiration til, hvordan de kan understøtte brugen af lydene frem for bogstavernes navne i afkodningen. På siden READ udviklet af Århus Kommune, kan man finde små film på mange sprog om, hvordan man som forældre kan understøtte barnets læseforståelse.
Der lægges i indskolingen mere vægt på elevers læsepræcision/korrekt afkodning og læseforståelse end på deres læsehastighed. Når det er sagt, er det vigtigt at have en opmærksomhed på, at deres præcision og hastighed udvikler sig løbende i indskolingen. I slutningen af indskolingen, forventes eleverne at have en læsehastighed på ca. 100 - 120 ord i minuttet. Se nedenstående skema for læsehastighed. Hastigheden/automatiseringen er nødvendig for, at de kognitive ressourcer bliver frigjort til forståelsesprocessen, som ikke kan automatiseres.
Der kan være stor spredning i læseudviklingen, især i begyndelsen af indskolingen, og det kan være svært for de fagprofessionelle at gabe over de mange forskellige forudsætninger, behov og interesser. Det kan derfor være en fordel at arbejde med differentieret læseundervisning, for eksempel med Guided Reading eller Sikker læsestart (Pernille Frost “Sikker Læsestart”, 2019). Med disse metoder arbejdes der differentieret med den første læseindlæring, således at både udviklingen i afkodning og læseforståelse tilpasses den enkelte elev. Læs mere om Guided Reading
Forskning peger på, at det er mest effektivt at sætte tidligt ind, hvis elever har vanskeligheder med at tilegne sig lydprincippet. Derfor er det vigtigt med den løbende evaluering af elevernes skriftsproglige færdigheder. At arbejde systematisk med supplerende indsatser for elever i skriftsproglige vanskeligheder er vigtigt, for at kunne bygge bro mellem den almene undervisning og den supplerende undervisning. Dette betyder nemlig, at klasselæreren har en viden om, hvad der undervises i i den supplerende undervisning og dermed kan inddrage den viden i almenundervisningen. Brobygningen muliggør mange gentagelser, som elever i skriftsproglige vanskeligheder har behov for. Læs mere om dette i videnspakken på Emu.dk
Som fagprofessionel er en systematisk vurderingspraksis vigtig for at kunne iværksætte en indsats, når behovet opstår. Løbende at følge elevernes læseudvikling, vil give eleverne de bedste forudsætninger for at kunne tilgå læring. I indskolingen anbefales testmaterialet, Skriftsproglig Udvikling, fra Hogrefe, da dette materiale giver et indblik i præcision/læseforståelse og hastighed/løste opgaver i minuttet. Her er det kommunalt besluttet, at der anvendes ordlæseprøve 1 og 2 til henholdsvis 1. og 2. klassetrin, desuden kan man anvende sætningslæseprøve 2 til 3. klassetrin.
Med formelle test (fx læseprøve, staveprøve) får den fagprofessionelle et indblik i elevens afkodning (fonologiske færdigheder) og forståelse af det læste, hvilket er et vigtigt afsæt for tilegnelse af læring. Men som fagprofessionel må man ligeledes have en opmærksomhed omkring elevens kommunikative kompetencer, det funktionelle sprog, da det skaber fundamentet for kommunikation både receptivt som produktivt og er dermed helt basal for læring. Dette tænkes ind i det igangværende arbejde med strategi og vurderingspraksis for sprog og skriftsprog.
De kommunale anbefalinger til vurderingspraksis vil løbende blive opdaterede, således at de stemmer over ens ift. de nye obligatoriske nationale evaluerings- og bedømmelsessystemer, som indføres fra skoleåret 22/23 og fremefter.
Mål for lix på de enkelte klassetrin:
- 1. klasse → lix 5 - 10
- 2. klasse → lix 10 - 15
- 3. klasse → lix 15 - 20
På mellemtrinnet flyttes fokus fra “At lære at læse” til at “At læse for at lære”. Eleverne begynder at læse tekster for selvstændigt at kunne tilegne sig viden.
Den eksplicitte læseundervisning på mellemtrinnet skal tilbyde eleverne et bredt repertoire af metakognitive læseteknikker og læsestrategier, som eleverne kan trække på for at skærpe udbyttet af læsningen. Det er afgørende for eleverne, at de kan afstemme deres læseteknik efter læseformålet, så de kan effektivisere deres læsning af tekster. Samtidig er det væsentligt, at eleverne har nogle eksplicitte strategier at trække på, når deres læseforståelse er udfordret. Det betyder, at de fagprofessionelle må modellere metakognitive læsestrategier løbende, fx gennem arbejdet med “De fantastiske fire” (Merete Brudholm og Pernille Sørensen “Læseforståelsens fantastiske fire”, 2016) eller Læsehuskelisten på undervis.dk. Disse metakognitive læsestrategier er medvirkende til en god læseforståelse.
For såvel fagprofessionelle som forældre er det vigtigt at være opmærksom på, at vejen til gode funktionelle læsekompetencer drives af elevernes læselyst og oplevelsen af at være i læseflow, hvor man forsvinder ind i historien og glemmer alt om tid og sted. Derfor må forældre og fagprofessionelle omkring eleven være optaget af at skabe tid og rum til fordybelse samt at finde bøger, som eleverne reelt er optagede af.
Læs mere her
Booktalks og Bookevents samt tilgængelighed af egnede bøger har stor betydning for læselyst og er i dag vigtigere end nogensinde, da bøgerne er i stor konkurrence med andre platforme i den digitale tidsalder. I projektet, READ, er der udarbejdet en lille film til forældre på mellemtrinnet, som netop viser, hvordan de kan understøtte deres barns fortsatte læsekompetencer. Læs mere og se film her
Læsningen på mellemtrinnet vil automatisk pga. læringsplatformene bevæge sig i retning af en større andel digital læsning. Læsningen skal gerne veksle mellem analog og digital læsning, da begge færdigheder er nødvendige for at kunne begå sig i det moderne samfund. Ligeledes er der med den digitale tidsalder opstået nye måder at læse på, hvis man tænker i et udvidet læsebegreb, hvor læsning defineres som en meningsskabende funktion. Disse nyere muligheder som fx lyttelæsning kan for nogle understøtte lystlæsningen, som for mange elever er udfordret. Derfor er det af stor betydning, at man som fagprofessionel på mellemtrinnet sørger for at skabe en vekselvirkning mellem analog og digital læsning, da det styrker forskellige komponenter af elevernes læsekompetencer.
En systemtisk vurderingspraksis er vigtig for at kunne iværksætte en indsats, når behovet opstår. Løbende at følge elevernes læseudvikling, vil give dem de bedste forudsætninger for at kunne tilgå læring. På mellemtrinnet anbefales testmaterialet, EVALD, fra Dansk Psykologisk Forlag, da dette materiale dækker flere dimensioner af læsekompetencen, som andre læsetest ikke afdækker - bl.a. ordforråd i dybden og bredden, tekststrukturkendskab, læseforståelse på både fag- og skønlitterær tekst. Læsehastigheden skal måles separat. Brug evt. Gertrud Brandts materiale “Flydende læsning i praksis” (Gertrud Brandt, “Flydende læsning i praksis”, 2019).
Med formelle test (fx læseprøve, staveprøve) får den fagprofessionelle et indblik i elevens afkodning (fonologiske færdigheder) og forståelse af det læste, hvilket er et vigtigt afsæt for tilegnelse af læring. Men som fagprofessionel må man ligeledes have en opmærksomhed omkring elevens kommunikative kompetencer, det funktionelle sprog, da det skaber fundamentet for kommunikation både receptivt som produktivt og er dermed helt basal for læring. Dette tænkes ind i det igangværende arbejde med strategi og vurderingspraksis for sprog og skriftsprog.
Mål for sværhedsgrad og lix på de enkelte klassetrin:
- 4. klasse → lix 20
- 5. klasse → lix 25
- 6. klasse → lix 30
Mål for læsehastighed på de enkelte klassetrin:
- 4. klasse → 120 - 150 ord/min. Stillelæsning
- 5. klasse → 150 - 170 ord/min. Stillelæsning
- 6. klasse → 170 - 200 ord/min. Stillelæsning
(Gertrud Brandt 2019 “Flydende læsning i praksis” & Hasbrouck og Tindal 2017, “An update to compiled ORF norms”)
Læsning i udskolingen og i det videre uddannelsesforløb skærper yderligere kravene til eleverne, som møder mange forskellige tekster og tekststrukturer, der hver især kalder på forskellige teknikker og gode metakognitive læsestrategier.
Drivkraften i den fortsatte læseudvikling er, at eleverne til stadighed præsenteres for bøger, som de har interesse for - skønlitteratur såvel som faglitteratur. I skolen skal der skabes rum for elevernes lystlæsning og læsefællesskaber, hvor eleverne kan dele deres læseoplevelser med hinanden. At opleve læseflow, indlevelse og oplevelse skaber læselyst, som vil understøtte den videre udvikling af elevernes læsekompetencer. At skabe rum for læsning er både et ansvar for fagprofessionelle og forældre, som elever i udskolingen til stadighed har brug for hjælp til at rammesætte for at udvikle deres læsekompetencer.
Vi skal vise leverne “Sjælens muligheder for at læse litteratur, som et sted for dialog og refleksion, hvor litteratur kan være med til at stille spørgsmål til vores syn på verden, værdier og vores retning i livet. Med andre ord drejer det sig om at læse litteratur med krop og sjæl.” (Quist Henkel m.fl. 2020 “Grib litteraturen! 50 litteraturdidaktiske greb”)
At være en aktiv læser før, under og efter har stor indflydelse på elevernes funktionelle læsekompetencer, da det er en universel strategi, som kan bruges tværfagligt. Det, at vække deres nysgerrighed og minde dem om løbende at stille spørgsmål ind i teksten, styrker deres læseforståelse. Samtidig er det en god ide at være eksplicit omkring at lave stop undervejs, hvor eleverne på metaplan opsummerer det læste, da det vil skabe rum for refleksion over egen læseforståelse. Til at styrke disse universelle læsestrategier kan det anbefales fx at bruge Læsehuskelisten på undervis.dk eller læsekort fra bogen “Læseforståelsens fantastiske fire” (Merete Brudholm og Pernille Sørensen 2016, “Læseforståelsens fantastiske fire”).
Ligeledes skal eleverne i udskolingen tilegne sig viden om, at tekster er et socialt fænomen og udspringer af en kultur, som repræsenterer forskellige holdninger. At forstå afsenderens ideologier, motiver og holdninger er en essentiel læsekompetence, som kræver et særligt fokus i udskolingen, da ingen tekster kan formidle viden på neutral måde. (Marte Blikstad-Balas “Literacy i skolen”, 2016)
Ordforrådet i overbygningen er stadig den faktor som efter afkodning har størst indflydelse på elevernes læseforståelse. En nyere meta-undersøgelse (Cervetti and Wright, “A systematic Review of the Research on Vocabulary Instruction That Impacts Text Comprehension”, 2017) viste, at selv ganske lidt undervisning i ordforråd før eller under læsning øgede elevernes læseforståelse markant. Derfor må de fagprofessionelle være opmærksomme på at indtænke arbejdet med ordforråd i den didaktiske praksis i alle fag.
Læsningen i udskolingen vil ofte have en overvægt af digital læsning, som kalder på nye læsestrategier. I den sammenhæng er det vigtigt, at de fagprofessionelle kan stilladsere elevernes læsning ved at modellere digitale læsestrategier, så eleverne kan kvalificere deres læseforståelse af digitale tekster. Rikke Christoffersen Denning har udarbejdet læseforståelsesstrategien, KNASTER, med henblik på at tilbyde eleverne læsestrategier til deres digitale læsning. (Carlsen og Hansen “Digital læsedidaktik”, 2015)
På emu.dk findes ligeledes en side, som formidler på den didaktiske tilrettelæggelse af digital læsning.
For at understøtte den fortsatte læseudvikling i udskolingen, er det vigtigt, at der arbejdes indgående og modellerende med de fagspecifikke tekststrukturer i alle fag, så eleverne tilegner sig læseteknikker og strategier passende til de enkelte fag. Dette vil kalde på et samarbejde i fagteamet og/eller med læsevejlederen, som kan yde sparring til faglæreren/teamet.
Læs mere om dette på siden om “Sprogbaseret didaktik i alle fag”.
En systematisk vurderingspraksis er vigtig for at kunne iværksætte en indsats, når behovet opstår. Løbende at følge elevernes læseudvikling, vil give dem de bedste forudsætninger for at kunne tilgå læring. I udskolingen anbefales testmaterialet, Skriftsproglig Udvikling, fra Hogrefe, da dette materiale giver et indblik i præcision/læseforståelse og hastighed/løste opgaver i minuttet. Endvidere er materialet solidt gennemtestet med deraf følgende valide normstandarder.
Med formelle test (fx læseprøve, staveprøve) får den fagprofessionelle et indblik i elevens afkodning (fonologiske færdigheder) og forståelse af det læste, hvilket er et vigtigt afsæt for tilegnelse af læring. Men som fagprofessionel må man ligeledes have en opmærksomhed omkring elevens kommunikative kompetencer, det funktionelle sprog, da det skaber fundamentet for kommunikation både receptivt som produktivt og er dermed helt basal for læring. Dette tænkes ind i det igangværende arbejde med strategi og vurderingspraksis for sprog og skriftsprog.
Mål for sværhedsgrad og lix på de enkelte klassetrin:
- 7. klasse → lix 35
- 8. klasse → lix 35
- 9. klasse → lix 35
Mål for læsehastighed på de enkelte klassetrin:
- 7. klasse → 200 - 225 ord/min. Stillelæsning
- 8. klasse → 225 - 250 ord/min. Stillelæsning
- 9. klasse → 250 → ord/min. Stillelæsning
(Gertrud Brandt 2019 “Flydende læsning i praksis” & Hasbrouck og Tindal 2017, “An update to compiled ORF norms”)
