---
title: "Strategisk målsætning for Skoleområdets kompetenceudvikling"
description: "Herunder kompetenceplan og årshjul for kompetenceudvikling"
date: "2026-03-23"
created: "2023-11-30"
---

[Hjem](https://skoleudvikling.silkeborg.dk/)

                    [Kompetenceudvikling](https://skoleudvikling.silkeborg.dk/kompetenceudvikling)

                [Strategisk målsætning for Skoleområdets kompetenceudvikling](https://skoleudvikling.silkeborg.dk/kompetenceudvikling/strategisk-maalsaetning-for-skoleomraadets-kompetenceudvikling)



# Strategisk målsætning for Skoleområdets kompetenceudvikling

En målrettet og strategisk kompetenceudvikling af Silkeborg Kommunes medarbejdere på skoleområdet er vigtig og nødvendig

Aftalen om Folkeskolens Kvalitetsprogram blev indgået den 19. marts 2024 af forligskredsen bag folkeskolen. Hovedformålet med programmet er, at udvikle en skole, der ”kan mere for flere”. Læs kvalitetsprogrammet her.

Folkeskolens Kvalitetsprogram indeholder under overskrifterne:

- Frisættelse af folkeskolen og mere indflydelse til skolebestyrelserne
- Mere praktisk undervisning og valgfrihed til de ældste elever
- Ro og rammer – nødvendigt for nogle, godt for alle

Denne række indsatser skal til sammen sikre, at det vigtigste kommer i fokus - nemlig elevernes faglige udvikling, dannelse og trivsel.

## Formål med tilrettelæggelse af kompetenceudvikling

Medarbejderne (lærere, pædagoger, pædagogmedhjælpere, ledere og konsulenter) skal opleve:

- At de er kompetente i forhold til de arbejdsopgaver, de varetager på skolerne.
- At de kan leve op til kravene i folkeskoleloven og de lokale politiske målsætninger

For at Skoleafdelingen kan leve op til gældende aftaler og strategier nationalt såvel som kommunalt, er de strategiske mål- og indsatsområder dynamiske, og de opdateres hvert skoleår.

## Årshjul for fælles strategisk kompetenceudvikling

![](https://skoleudvikling.silkeborg.dk/i/MOLIRIMEDIA/e304a812-3262-41c2-dddf-08dcd3ad20a3?width=800)

[Årshjul strategisk kompetenceudvikling (pdf)](https://skoleudvikling.silkeborg.dk/p/Subsites/Skoleudvikling/Kompetenceudvikling/Aarshjul_strategisk_kompetenceudvikling.pdf "Årshjul strategisk kompetenceudvikling (pdf)")

###

                                    Læs om kompetenceplanen for 2026/27

## Kompetenceudviklende netværk

De kommunale læringsnetværk for ressourcepersoner i folkeskolen faciliteres af medarbejdere fra Pædagogisk Praksis og Læring (PPL) samt kommunens SSP-konsulent. Formålet er at understøtte skolernes arbejde med at realisere både kommunale og nationale strategiske indsatsområder.

### Formål og indhold

Netværkene har fokus på at:

- Formidle og drøfte omsætningen af aktuelle nationale og kommunale strategier til handling
- Skabe rum for videndeling og fælles refleksion over didaktiske udfordringer
- Udfordre og udvikle praksis i fællesskab
- Styrke deltagernes rolle som ressourcepersoner og vejledere for kollegaer

### Organisering

Netværkene mødes 4 gange årligt, typisk i 2-3 timer pr. gang.

[Læs mere om de faglige kommunale netværk, som er obligatoriske](https://skoleudvikling.silkeborg.dk/MOLIRIPAGE/882b6ef2-bf2a-412a-adc8-11a99943dd2c "Læs mere om de faglige kommunale netværk, som er obligatoriske her ")

[Læs mere om de faglige kommunale netværk, som ikke er obligatoriske](https://skoleudvikling.silkeborg.dk/MOLIRIPAGE/f67acd3e-73eb-4aba-8292-b13428bfcf44 "Læs mere om de faglige kommunale netværk, som ikke er obligatoriske ")

## Den Kommunale Kompetencefond

Herudover er det muligt at søge midler til kompetenceudvikling gennem Den Kommunale Kompetencefond

[Læs mere om Den Kommunale Kompetencefond](https://vpt.dk/projekter/den-kommunale-kompetencefond "Læs mere om Den Kommunale Kompetencefond")

## Lederuddannelse

Lederuddannelse aftales altid med nærmeste leder. Skolen afholder udgiften til efter- og videreuddannelse af ledere. Pædagogiske ledere tilbydes i udgangspunktet uddannelse på diplomniveau og kan i særlige tilfælde tildeles et enkelt mastermodul, såfremt det er relevant i forhold til den pågældendes opgavefelt. Skoleledere tilbydes uddannelse på enten diplom- eller masterniveau.

[Læs mere om læringsnetværk for skoleledere](https://skoleudvikling.silkeborg.dk/MOLIRIPAGE/8ee6f737-2fc8-4ddf-94c1-a9c93eb3ba9b "Læs mere om læringsnetværk for skoleledere")

[Læs mere om læringsnetværk for pædagogiske ledere](https://skoleudvikling.silkeborg.dk/MOLIRIPAGE/f943f7cf-1906-458f-8dd4-376b6db9079d "Læs mere om læringsnetværk for pædagogiske ledere")
