Procedure for testning af ordblindhed

Det er vigtigt at være opmærksom på, at der findes mange forskellige forløb ift. udredning af ordblindhed.

Nogle elever vil fra skolestart være udfordrede i at tilegne sig skriftens lydprincip, og dette vil fremgå i undervisningen samt i de almene skriftsproglige test. Der opbygges derfor en hypotese om ordblindhed i indskolingen gennem undervisningen og de skriftsproglige vurderinger i løbet af 0.-3. kl. Andre forløb er kendetegnet ved, at eleverne klarer sig nogenlunde i undervisningen og de almene test i de første klasser, og de begynder først at blive rigtig udfordrede, når kravene øges på mellemtrinnet og i enkelte tilfælde først i udskolingen. I disse tilfælde er hypotesen om ordblindhed svagere og i nogle tilfælde pludseligt opstået, men ikke desto mindre er det vigtigt at handle derpå, når hypotesen opstår.

En ordblindeudredning sættes altid i værk på baggrund af en helhedsvurdering, hvor en elevs resultater på baggrund af flere skriftsproglige vurderinger i den almene vurderingspraksis vækker mistanke om ordblindhed. Man skal løbende sammenholde resultater fra den obligatoriske vurderingspraksis med øvrige erfaringer og observationer fra den daglige undervisning, men nedenfor følger en beskrivelse af den viden, man får fra henholdsvis den obligatoriske vurderingspraksis samt de individuelle test, man som læsevejleder kan benytte i hypotesedannelsen om ordblindhed.

0.-2. kl.

Allerede fra 0. kl. kan almene test vække en bekymring om eventuel ordblindhed. Her tænkes på Sprogvurderingen (de førskriftlige deltest) og Risikotest for ordblindhed. Det er obligatorisk i Silkeborg Kommune at gennemføre Risikotest for ordblindhed med alle elever i slutningen af 0. kl. Her screener man eleverne individuelt med 30 rigtige ord, før man evt. går videre til bogstavkendskab og evt. videre til DOT. (Ifølge vejledningen går man kun videre til bogstavbenævnelse ved 0 rigtige. Silkeborg Kommune anbefaler, at ved mindre end 5 korrekt læste ord går man videre til bogstavbenævnelse for at få et nuanceret indblik i elevens forudsætninger for læsning). Der er udviklet en kommunal skabelon til et forældrebrev til orientering inden afvikling af Risikotest for ordblindhed i 0. kl. med alle elever.

Resultaterne fra Risikotest for ordblindhed kan journaliseres i Hjernen & Hjertet. 

I efteråret i 1. kl. gennemføres Ordlæseprøve 1 med alle elever, som kan pege på elever i udfordringer med afkodning og behov for supplerende indsats. Derudover anbefales det i slutningen af 1. kl. at lave Risikotest for ordblindhed med de elever, der gik videre til DOT-testen tilbage i 0. kl. og evt. med andre elever, der er opstået en bekymring for. Her skal eleven læse 30 rigtige ord og 30 nonord, og man skal tage tid herpå.

I efteråret i 2. kl. laves Ordlæseprøve 2, som følger op på elevernes udvikling inden for afkodning af enkeltord. Her kan man ligeledes få øje på elever med udfordringer og med behov for supplerende indsats. 

I slutningen af 2. kl. laves en klassescreening med Nonordsstaveprøven fra DVO. Hos de elever der har 15 rigtige eller derunder på Nonordsstaveprøven (vi har dermed hævet grænsen fra under 8 til under 15 rigtige), skal man gå videre med en individuel afdækning af eleven. Man kan vælge at påbegynde/videreføre den individuelle afdækning i slutningen af 2. kl. med Elbro 30 (30 ord og 30 nye ord), hvor der er en norm i maj i 2. kl. Elbro 30 kan gøre hypotesen om ordblindhed stærkere, men er ikke en decideret ordblindetest. Alternativt kan man påbegynde/videreføre den individuelle afdækning i 3. kl. 

3. kl.

I begyndelsen af 3. kl. kan man som næste skridt tage den individuelle test fra DVO-materialet eller som alternativ hertil tage Elbro 30, som sammenholdes med standarder fra maj, 2. kl. Der er forskellige veje hertil, eksempelvis:

• Eleven havde under 15 rigtige på Nonordsstaveprøven fra DVO i slutningen af 2. kl. og/eller har vist tegn på risiko for ordblindhed i Risikotest for ordblindhed i 0. kl. og evt. også i 1. kl.
• Der er en bekymring for eleven, som til stadighed har afkodningsvanskeligheder på trods af at have deltaget i særlige indsatser omkring konventionel læseudvikling. 
• Eleven havde muligvis ikke under 15 rigtige på Nonordsstaveprøven, men elevens resultater på de almene test indtil nu er svingende, og der er viden om ordblindhed i elevens familie.

Efter supplerende indsats i løbet af 3. kl. vurderes det i foråret med en læse- og staveprøve, om det er relevant at gå videre med Elbro 40. Læseprøven kan fx være retest med EVALD, Ordlæseprøve 2 eller man kan anvende Sætningslæseprøve 2. Staveprøven kan være Staveprøve 2 fra Skriftsproglig Udvikling eller ST3. Valgene her afgøres af, hvor udfordret eleven er, og hvad der giver mest mening/viden i det enkelte tilfælde. Resultatet på Elbro 40 kan be- eller afkræfte, om elevens vanskeligheder primært er koblet til lydprincippet - altså fonologiske vanskeligheder. 

Hvis Elbro 40 viser massive fonologiske vanskeligheder, og dette bekræfter helhedsbilledet af en elev, hvis andre resultater fra vurderingspraksis også peger i den retning, kan man foretage Ordblindetesten allerede i 3. klasse, som kun foretages marts-juni. Dette er ved de elever, hvor I har haft en hypotese om ordblindhed længe - måske allerede fra 0. - 1. kl., og som har mange fejl i nonordene på Elbro 40. Viser elevens udfordringer sig primært på hastighed, så er anbefalingen at afvente Ordblindetesten til tidligst 4. kl., da Ordblindetesten ikke er så følsom for læsehastigheden i de små klasser. Man kan altid kontakte læsekonsulenten ved behov for sparring.

Resultaterne fra DVO-materialet, Elbro 30 og Elbro 40 kan journaliseres i Hjernen og Hjertet. 

4. kl. og opefter

Er helhedsbilledet ikke så entydigt, kan resultatet på Elbro 40 i foråret 3. kl. pege på behov for en supplerende indsats i 4. kl., og at man afventer at gennemføre Ordblindetesten. Den supplerende indsats fokuserer her fortsat på at automatisere bogstav-lyd princippet og evt. med inddragelse af læse-skriveteknologi. Man kan derefter følge op med en testning med Elbro 40 igen i foråret 4. kl., for at samle op på effekten af den supplerende indsats. Sådan kan en ordblindehypotese strække sig over længere tid, indtil helhedsbilledet mere entydigt peger på ordblindhed, hvorefter man tester med Ordblindetesten. 

Det er skolens læsevejleder/ressourceperson i læsning, der afgør, om der skal testes med Ordblindetesten, men vedkommende kan altid rette henvendelse til læsekonsulenten, hvis der er behov for sparring herom. Husk, at der kun testes marts – juni, da normstandarderne er genereret her. 

Der er lavet en kommunal skabelon til et følgebrev, som kan anvendes til konstaterede ordblinde elever. Det kan sendes hjem til forældre efter Ordblindetesten sammen med Ordblindetestens rapport. I brevet lægges der op til et møde, hvor resultatet på Ordblindetesten og en fremadrettet elevhandleplan uddybes yderligere.

I øvrigt

Det er vigtigt at være opmærksom på, at Ordblindetesten ikke er fejlfri. Hvis en elev ikke har haft optimale læringsvilkår fx pga. personlige og sociale udfordringer, vil det naturligvis påvirke elevens læring, og derfor vil eleven kunne teste falsk positiv. Vi anbefaler derfor, at man altid forholder sig til, hvordan elevens læringsforudsætninger har været, og om der kan være tale om sammensatte vanskeligheder, før man anvender Ordblindetesten.

Ligeledes kan andre funktionsnedsættelser og diagnoser komme til udtryk som skriftsproglige vanskeligheder. Men det er ikke usædvanligt, at ordblindhed optræder komorbidt med andre funktionsnedsættelser som udviklingsmæssig sprogforstyrrelse/DLD, ADHD og autisme. I disse sammenhænge er det vigtigt at identificere alle elevens vanskeligheder for at kunne iværksætte indsatser, som imødekommer elevens samlede behov. 

Har man mistanke om, at eleven kunne være udfordret i en bredere forstand, evt. med generelle indlæringsvanskeligheder, henvises til menupunktet ' Generelle indlæsingsvanskeligheder'.

Har man mistanke om ordblindhed hos en flersproget elev, henvises til menupunktet 'flerpsrogede'.

Brug for vejledning og sparring

Tag gerne kontakt til læsekonsulent Annemette Zimmermann Kristensen (azk@silkeborg.dk) for vejledning eller sparring i de situationer, hvor man som læsevejleder bliver usikker på tolkning af resultater og/eller næste skridt i hypotesedannelsen om ordblindhed.