Flersprogede elever

Flersprogede elever kan, ligesom alle andre elever, også være ramt af ordblindhed. Undersøgelser viser, at vi har en tendens til at lade elevers flersprogethed forklare eventuelle vedvarende vanskeligheder med at lære skriftens lydprincip - bogstavernes lyde og sammensætningen af dem i afkodning og stavning. Flersprogethed kan forklare et nedsat ordforråd og udfordringer med at forstå, det man læser - men efter et par års undervisning i det danske lydprincip, kan flersprogethed ikke forklare vedvarende vanskeligheder med den tekniske del af læsning - afkodning og stavning. 

Derfor skal vi undre os, hvis en elev med dansk som andetsprog efter grundig, struktureret, systematisk undervisning i basalt ordkendskab samt skriftens principper, ikke mindst skriftens lydprincip, fortsat viser vanskeligheder med kobling af bogstav og lyd i læsning og kobling af lyd og bogstav i stavning (udtale er mindre vigtig i denne sammenhæng). Man kan efter 2-3 års undervisning i det danske skriftsprog udrede flersprogede elever for ordblindhed, som vi udreder danske elever for ordblindhed. 

I afdækningen af eventuel ordblindhed er det naturligvis relevant at inddrage information om elevens sprogindlæringshistorie, skriftsprogstilegnelse på modersmålet, skriftsprogstilegnelse på andetsprog, mængden af læsning i hjemmet/fritiden og læsevanskeligheder/ordblindhed i familien.

I Handlevejledning for udredning af ordblindhed hos tosprogede (se nedenstående link) kan man læse om to forskellige veje at gå i udredningen af ordblindhed, alt efter hvor længe eleven har været i Danmark: 

En tosproget elev, der har gået i dansk børnehave og dansk folkeskole siden 0. kl.
En tosproget elev, der er ankommet senere til Danmark og derfor først er startet i en dansk folkeskole senere end 0. kl.

Man kan i begge tilfælde anvende de refleksionsspørgsmål, som findes i bilag 1, da de kan være med til at stille skarpt på elevens udfordringer og styrker i skriftsproget.

Flersprogede elever med læse-skrivevanskeligheder er en overset gruppe i skolen.

I nedenstående link findes en artikel fra Københavns Professionsskole, der belyser dette samt giver input til, hvordan der kan skabes deltagelsesmuligheder og læring i almenundervisningen.