Support og praksisbilleder
VSL supporterer den ordblindevenlige skole
Silkeborg kommunes skoler kan rette henvendelse til ordblindeteamet i Videncenter for Sprog og Læsning ved behov for sparring og support.
Som en del af PPL har Videncenter for Sprog og Læsning fokus på følgende i supporten:
- Skoler og dagtilbud supporteres tidligt, hurtigt og fleksibelt, når de lokaliserer udfordringer
- Lokal kapacitetsopbygning og forankring
- Support i den daglige praksis/undervisning
- Supportfunktionerne skal udfordre eksisterende praksis
Supporten sker igennem vejledning, sparring og udvikling med fagprofessionelle, fx læsevejledere, LST-ressourcepersoner og lærere.
Praksisnær support inspireret af co-teaching.
Efter afklaring af, at der skal finde en praksisnær support sted, afholdes der formøde, forberedelsesmøde, indsats og evaluering.
En supportindsats kan indeholde:
- Formøde: Udfoldelse af problemstilling og kontraktering - Deltagere: ledelsesrepræsentant, ressourceperson(er) og fagprofessionelle
- Forberedelsesmøder: Samskabende forberedelse af indsatsen, herunder succeskriterier og evaluering - Deltagere: Fagprofessionelle og evt. ressourceperson(er)
- Gennemførelse: Praksisnær og kontekstsensitiv support - Deltagere: Fagprofessionelle og evt. ressourceperson(er)
- Afsluttende møde/Evaluering: Hvordan kommer skolen videre med udviklingen af den ordblindevenlige skole? - Deltagere: ledelsesrepræsentant, ressourceperson(er) og fagprofessionelle
Ved behov for support kan skoler kontakte en medarbejder fra ordblindeteamet i VSL.