Procedure for testning af ordblindhed
Det er vigtigt at være opmærksom på, at der findes mange forskellige forløb ift. udredning af ordblindhed.
Nogle elever vil fra skolestart være udfordrede i at tilegne sig skriftens lydprincip, og dette vil fremgå i undervisningen samt i de almene skriftsproglige test. Der opbygges derfor en hypotese om ordblindhed i indskolingen gennem undervisningen og de skriftsproglige vurderinger i løbet af 0.-3. kl. Andre forløb er kendetegnet ved, at eleverne klarer sig nogenlunde i undervisningen og de almene test i de første klasser, og de begynder først at blive rigtig udfordrede, når kravene øges på mellemtrinnet og i enkelte tilfælde først i udskolingen. I disse tilfælde er hypotesen om ordblindhed svagere og i nogle tilfælde pludseligt opstået, men ikke desto mindre er det vigtigt at handle derpå, når hypotesen opstår.
En ordblindeudredning sættes altid i værk på baggrund af en helhedsvurdering, hvor en elevs resultater på baggrund af flere skriftsproglige vurderinger i den almene vurderingspraksis vækker mistanke om ordblindhed. Man skal løbende sammenholde resultater fra den obligatoriske vurderingspraksis med øvrige erfaringer og observationer fra den daglige undervisning, men nedenfor følger en beskrivelse af den viden, man får fra henholdsvis den obligatoriske vurderingspraksis samt de individuelle test, man som læsevejleder kan benytte i hypotesedannelsen om ordblindhed.
0.-2. kl.
Allerede fra 0. kl. kan almene test vække en bekymring om eventuel ordblindhed. Her tænkes på Sprogvurderingen i børnehaveklassen (de førskriftlige deltest) og Risikotest for ordblindhed. Det er obligatorisk i Silkeborg Kommune at gennemføre Risikotest for ordblindhed med alle elever i slutningen af 0. kl. Her screener man eleverne individuelt med 30 rigtige ord, før man evt. går videre til bogstavkendskab og evt. videre til DOT. (Ifølge vejledningen går man kun videre til bogstavbenævnelse ved 0 rigtige. Silkeborg Kommune anbefaler, at ved mindre end 5 korrekt læste ord går man videre til bogstavbenævnelse for at få et nuanceret indblik i elevens forudsætninger for læsning). Der er udviklet en kommunal skabelon til et forældrebrev til orientering inden afvikling af Risikotest for ordblindhed i 0. kl. med alle elever.
Resultaterne fra Risikotest for ordblindhed kan journaliseres i Hjernen & Hjertet.
I november i 1. kl. gennemføres Screening for læsevanskeligheder. Her kan delprøven Ordlæsning pege på udfordringer med den første udvikling inden for afkodning og vise et behov for en fokuseret indsats (undervisningsdifferentiering og/eller holddannelse).
Hvis en elev lander i kategorien særlig indsats i delprøven Ordlæsning, skal elevens forældre tilbydes, at der afvikles Risikotest for ordblindhed med eleven i midten af 1. kl. Risikotest for ordblindhed kan på dette tidspunkt give mere præcis viden om, hvor eleven er i sin udvikling inden for afkodning af både rigtige ord og nonsensord, og om hvad eleven har brug for i undervisningen.
Vær i øvrigt også opmærksom på elever, der i Screening for læsevanskeligheder i 1. kl. placerer sig i fokuseret indsats i delprøven Ordlæsning. De har også behov for en læseindsats i den daglige undervisning. Det kan fx ske i gruppe- eller holdundervisning.
Skulle der være nogle elever, der ikke lander i særlig indsats i Ordlæsning, som man på baggrund af tidligere test og observationer fra hverdagen, er bekymret for, så må man gerne tilbyde Risikotest for ordblindhed til disse elever også.
I efteråret i 2. kl. laves Ordlæseprøve 2, som følger op på elevernes udvikling inden for afkodning af enkeltord. Her kan man ligeledes få øje på elever med udfordringer og med behov for en fokuseret indsats.
I slutningen af 2. kl. laves en klassescreening med Nonords-staveprøven fra DVO. Hos de elever, der har 15 rigtige eller derunder på Nonords-staveprøven (vi har dermed hævet grænsen fra under 8 til under 15 rigtige), skal man gå videre med at tilbyde eleven en fokuseret indsats.
Ved behov herfor kan man lave en individuel afdækning med eksempelvis Elbro 30 i slutningen af 2. kl. eller i starten af 3. kl. Ofte er dette ikke nødvendigt, man kan sagtens have nok viden fra den samlede vurderingspraksis og observationer fra hverdagen ift. at give eleven en målrettet, fokuseret indsats i den første halvdel af 3. kl. Desuden kommer der i efteråret i 3. kl. en klassetest (enten Sætningslæseprøve 2 eller EVALD) og en staveprøve, som giver yderligere viden.
3. kl.
En gruppe elever har behov for en fokuseret indsats i afkodning/stavning i efteråret i 3. kl. Der er forskellige veje hertil, eksempelvis:
Eleven havde under 15 rigtige på Nonordsstaveprøven fra DVO i slutningen af 2. kl. og/eller har vist tegn på fonologiske udfordringer i Risikotest for ordblindhed i midten af 1. kl., og evt. også i 0. kl.
Der er en bekymring for eleven, som til stadighed har afkodningsvanskeligheder på trods af at have deltaget i særlige indsatser med fokus på den første læse- og staveudvikling.
Eleven havde muligvis ikke under 15 rigtige på Nonordsstaveprøven, men elevens resultater på de almene test indtil nu er svingende, og der er viden om ordblindhed i elevens familie.
Resultater på klassetest fra vurderingspraksis i efteråret 3. kl.(enten Sætningslæseprøve 2, EVALD og/eller staveprøven) viser udfordringer med tilegnelse af skriftens lydprincip (afkodning/stavning), som kalder på en fokuseret indsats.
Efter fokuseret indsats frem til jul i 3. kl. anbefales det, at der laves en opsamling på elevens fonologiske kompetencer i januar-marts med Elbro 40. Resultatet på Elbro 40 kan be- eller afkræfte, om elevens vanskeligheder primært er koblet til lydprincippet - altså fonologiske vanskeligheder. Er der i Elbro 40 store tegn på ordblindhed, koblet sammen med en helhedsvurdering af elevens øvrige data, arbejdsomhed i skolen og i hjemmet og manglende fremgang trods flere fokuserede indsatser, så træffes der beslutning, om det er her i 3. kl. (marts-juni), at barnets forældre skal tilbydes, at den Nationale Ordblindetest gennemføres.
Man kan altid kontakte læsekonsulenten ved behov for sparring.
Skulle en elev placere sig i gul kategori på Ordblindetesten i 3. kl., så har man mulighed for senere i grundskolen at lave en revurdering med Ordblindetesten, hvis det vurderes, at eleven er i store fonologiske udfordringer trods fokuserede indsatser.
Resultaterne fra DVO-materialet og Elbro 40 kan journaliseres i Hjernen og Hjertet.
4. kl. og opefter
Vurderede man i foråret i 3. kl., at den Nationale Ordblindetest ikke skulle gennemføres, så er der fortsat i 4. kl. behov for at understøtte eleven med en fokuseret indsats ved differentiering i den generelle undervisning og evt. ved holddannelse. Denne indsats fokuserer her fortsat på at automatisere bogstav-lyd princippet og evt. med inddragelse af læse-skriveteknologi.
Det er ikke en anbefaling at gennemføre den Nationale Ordblindetest i 4. kl., med mindre der nu ligger meget klare data, der peger på ordblindhed.
Det er vores procedure, at man ikke har mulighed for at revurdere med den Nationale Ordblindetest, når den er gennemført i 4. kl. eller senere. Derfor skal man være helt sikker på, at gennemføres Ordblindetesten, så stoler man på det resultat, den viser. Det er af den grund en anbefaling, at har man ikke gennemført Ordblindetesten i 3. kl., så venter man til 5.-6. kl. med at afvikle den. I alle henseender gennemfører man Ordblindetesten, når man har data, der viser tydelige tegn på ordblindhed og ikke før. De test, der især kan drages i anvendelse til denne vurdering, er Elbro 40, Find det der lyder som et ord, en staveprøve uden brug af LST - sammen med al den øvrige testhistorik fra vurderingspraksis.
Det er skolens læsevejleder/ressourceperson i læsning, der afgør, om der skal testes med Ordblindetesten, men vedkommende kan altid rette henvendelse til læsekonsulenten, hvis der er behov for sparring herom. Husk, at der til og med 9. kl. kun testes med Ordblindetesten i marts – juni, da normstandarderne er genereret her.
Det anbefales ikke, at man indmelder elever på NOTA, før eleven er placeret i rød kategori på den Nationale Ordblindetest.
Der er lavet en kommunal skabelon til et følgebrev, som kan anvendes til konstaterede ordblinde elever. Det kan sendes hjem til forældre efter Ordblindetesten sammen med Ordblindetestens rapport. I brevet lægges der op til et møde, hvor resultatet på Ordblindetesten og en fremadrettet elevhandleplan uddybes yderligere.
Ved behov for revurdering af Ordblindetestens resultat
I sjældne tilfælde kan der blive behov for at overveje en revurdering af, om eleven trods et gult resultat på Ordblindetesten, er så skriftsprogligt udfordret, at det kan vurderes som tilsvarende skriftsproglige vanskeligheder. Efter 2-3 år med fokuserede indsatser, men fortsat meget store fonologiske udfordringer, er der mulighed for, at læsevejlederen i samråd med kommunens læsekonsulent laver en revurdering. De fonologiske udfordringer vurderes bl.a. med Elbro 40, Find det der lyder som et ord og en staveprøve uden brug af LST. Den faglige vurdering dokumenteres i en følgebeskrivelse, som skal gives til forældrene som vigtig dokumentation til det videre uddannelsesforløb. Følgebeskrivelsen kan også anvendes til at ansøge om eventuelt medlemskab i NOTA.
Følgebeskrivelsen ses som et supplement til den gule Ordblindetest, som bliver den, de kommende uddannelsesinstitutioner skal søge SPS (specialpædagogisk støtte) ud fra.
Læsevejlederen finder følgebeskrivelsen i en kommunal drevmappe. Link til mappen (kræver silkeskole adgang)
I øvrigt
Det er vigtigt at være opmærksom på, at den Nationale Ordblindetest ikke er fejlfri. Hvis en elev ikke har haft optimale læringsvilkår fx pga. personlige og sociale udfordringer, vil det naturligvis påvirke elevens læring, og derfor vil eleven kunne teste falsk positiv. Vi anbefaler derfor, at man altid forholder sig til, hvordan elevens læringsforudsætninger har været, og om der kan være tale om sammensatte vanskeligheder, før man anvender Ordblindetesten.
Ligeledes kan andre funktionsnedsættelser og diagnoser komme til udtryk som skriftsproglige vanskeligheder. Men det er ikke usædvanligt, at ordblindhed optræder komorbidt med andre funktionsnedsættelser som udviklingsmæssig sprogforstyrrelse/DLD, ADHD og autisme. I disse sammenhænge er det vigtigt at identificere alle elevens vanskeligheder for at kunne iværksætte indsatser, som imødekommer elevens samlede behov.
Har man mistanke om, at eleven kunne være udfordret i en bredere forstand, evt. med generelle indlæringsvanskeligheder, henvises til menupunktet ' Generelle indlæringsvanskeligheder'.
Har man mistanke om ordblindhed hos en flersproget elev, henvises til menupunktet 'flersprogede'.
Brug for vejledning og sparring
Tag gerne kontakt til læsekonsulent Annemette Zimmermann Kristensen (azk@silkeborg.dk) for vejledning eller sparring i de situationer, hvor man som læsevejleder bliver usikker på tolkning af resultater og/eller næste skridt i hypotesedannelsen om ordblindhed.
