Skip til hoved indholdet
    Hjem PPL VSL Flersprogethed 6-18 år Flersprogede elever i skolen Undervisning af flersprogede elever Supplerende dansk som andetsprog

Supplerende dansk som andetsprog

Elever, der med støtte kan tilstrækkeligt dansk til at få udbytte af undervisningen i en almenklasse, modtager støtte i form af supplerende dansk som andetsprog.

Ifølge bekendtgørelsen i dansk som andetsprog kan den supplerende undervisning organiseres på følgende måder:

  • Som en dimension i den almene klasseundervisning ved undervisningsdifferentiering eller ved tilknytning af en ekstra lærer
  • Som særlig tilrettelagt undervisning uden for den almindelige skoletid for elever med behov for en mere intensiv udvikling af deres andetsprogskompetence
  • Som særlig tilrettelagt undervisning i undervisningstiden uden for klassens rammer, når elevens sproglige behov forudsætter det. 

Uanset organisering skal den supplerende undervisning i dansk som andetsprog altid sigte mod at forbedre elevens udbytte af den almenundervisning, som eleven indgår i.