---
title: "Læringsvejledere"
description: "Support og praksisnær vejledning til de fagprofessionelle"
date: "2026-07-03"
created: "2026-07-03"
---

[Hjem](https://skoleudvikling.silkeborg.dk/)

                    [PPL](https://skoleudvikling.silkeborg.dk/ppl)

                    [Team Læring og Sprog](https://skoleudvikling.silkeborg.dk/ppl/team-laering-og-sprog)

                [Læringsvejledere](https://skoleudvikling.silkeborg.dk/ppl/team-laering-og-sprog/laeringsvejledere-2)



# Læringsvejledere

Læringsvejledere tilbyder support og praksisnær vejledning til skoles fagprofessionelle.

En læringvejleder i Silkeborg kommune er en pædagogisk og didaktisk funderet fagperson, der arbejder med at udvikle læringsmiljøer, støtte skolens professionelle og styrke elevernes læring og trivsel på kommunens skoler.

Supporten er kendetegnet ved en fleksibel adgang, hvor skolerne løbende kan henvende sig til PPL/Team Læring og Sprog.

Afsættet for læringsvejlederens funktion er Kommunens Sammenhængende Børne- og ungepolitik og Fælles Fagligt ståsted.

## Praksisnær support der både kan være indgribende og forebyggende

En indsats kan se meget forskellig ud og tilpasses den lokale skole og kontekst i et samarbejde.

Læringsvejleder supporterer derfor bredt set på flere niveauer i spændet mellem det helt praksisnære i klassen og læringsmiljøet, omkring en elev og til opgaver på det mere organisatoriske niveau i skolen.

## Faglig tænkning bag læringsvejlederfunktionen

Bestræbelsen er, at det almene er det bærende, og hvor det i høj grad er i konteksten, der skal findes nye forståelser og skabes forandringer for både det enkelte barn og fællesskaberne.

Læringsvejledernes arbejder for, at de privilegerede positioner går på tur, så alle børn og unge oplever at mestre.
[Link til Fælles Fagligt Ståsted](https://skoleudvikling.silkeborg.dk/kompetenceudvikling/faelles-fagligt-staasted "Link til Fælles Fagligt Ståsted")

Konkret betyder det, at når der skal skabes forandringer ønsker læringsvejlederne at barnet vil kunne mærke, at miljøet begynder at tilpasse sig dets behov. I sparring med de professionelle kan læringsvejlederen være med til at indgyde håb og tillid til, at der vil ske en forbedring. På samme tid kan læringsvejlederen forstyrre eksisterende praksis og bidrage med viden og nye perspektiver.

## Samskabende processer og forældreinddragelse

Samskabende processer er en grundlæggende samarbejdsform i Silkeborg kommune, som også læringsvejlederne er inddraget i. Samskabende processer er med til at sikre, at forældre inddrages og oplever sig set, anerkendt og forstået og har reelle deltagelsesmuligheder i deres barns liv.

[Læs mere om samskabende processer](https://skoleudvikling.silkeborg.dk/MOLIRIPAGE/1e780c34-b499-4d47-9d01-bd7a615d959e "Læs mere om samskabende processer")

## Kapacitetsopbyggende indsatser i samarbejde

I supporten er samarbejdet mellem skolen og læringsvejleder afgørende. Det betyder at virkningsfulde indsatser i klassemiljøet ofte ikke er givet på forhånd, men findes i fællesskab mellem læringsvejleder, skole og team. Det fælles undersøgende er centralt i samarbejdet.

I den proces aftales det løbende roller og positioner og læringsvejlederen kan således både bidrage med viden og tage et ansvar for at lede processen og samarbejdet.

En supportindsats tilpasses den enkelte problemstilling og kan indeholde følgende elementer:

- Formøde/opstartsmøde med opgaveafklaring og afdækning
- Elevens/elevernes perspektiver afdækkes
- Observation
- Forældreperspektiv afdækkes
- Samskabende procesmøde ved individrettet problemstillinger
- Pædagogisk analyse, sammenhænge, tættere på praksis
- Tiltag og handleplaner
- Opfølgning

## Henvendelse

Der er en forventning om, at skole har arbejdet lokalt med problemstillingen forud for henvendelsen, herunder et udvidet skole/hjem-samarbejde, og hvis muligt inddraget egne ressourcepersoner. Henvendelser modtages løbende.

Henvendelsesskema findes her: [Support og henvendelsesskema](https:///MOLIRIPAGE/916febb2-ad80-48c4-bef4-3e58a4a6f5fc "Support og henvendelsesskema")

Skemaet sendes til funktionspostkassen PPL-teamlaeringogsprog@silkeborg.dk
