---
title: "Interkulturelt forældresamarbejde"
description: "Samarbejde med flersprogede familier og sproggaven"
date: "2026-04-16"
created: "2023-10-26"
---

[Hjem](https://skoleudvikling.silkeborg.dk/)

                    [PPL](https://skoleudvikling.silkeborg.dk/ppl)

                    [Team Læring og Sprog](https://skoleudvikling.silkeborg.dk/ppl/team-laering-og-sprog)

                    [Flersprogethed 0-6 år](https://skoleudvikling.silkeborg.dk/ppl/team-laering-og-sprog/flersprogethed-0-6-aar)

                [Interkulturelt forældresamarbejde](https://skoleudvikling.silkeborg.dk/ppl/team-laering-og-sprog/flersprogethed-0-6-aar/interkulturelt-foraeldresamarbejde)



# Interkulturelt forældresamarbejde

I den styrkede pædagogiske læreplan er der fokus på samarbejdet mellem dagtilbud og forældre om barnets trivsel og læring på tværs af dagtilbud og hjem. Det pointeres at “alle forældre er forskellige, og det vil være det enkelte dagtilbuds ansvar at facilitere og rammesætte forældresamarbejdet, så forældresamarbejdet bliver differentieret og baseret på lokale traditioner, ønsker og den enkelte families behov”.

Det interkulturelle forældresamarbejde betyder netop “samarbejde mellem kulturer”. I en kompleks kulturforståelse er kultur ikke jævnt distribueret blandt alle mennesker i en befolkningsgruppe. Mennesker skaber kontinuerligt kultur ved at fortolke deres verden og handle i samspil med andre mennesker i givne sociale sammenhænge (”Tosprogede børn i det danske samfund, 2006”)

I det interkulturelle forældresamarbejde ses samarbejdet som et inkluderende praksisfællesskab, hvor opgaven for det pædagogiske personale er at skabe deltagelsesmuligheder for alle forældre. Vi har brug for forældrene for at aktivere de erfaringer og den viden børnene har fra hjemmekulturen. Alle forældre har en funktion i forhold til barnets læring og er en værdifuld ressource.

EVA udarbejde en undersøgelse i 2016 som bl.a. konstaterede at flersprogede forældre efterspørger øget vejledning fra dagtilbuddet.

Ønsker I at sætte fokus på det interkulturelle forældresamarbejde i jeres dagtilbud, så har VPT (Viden på tværs) samlet spændende viden og materialer om samarbejdet med flersprogede eller nyankomne forældre

### Læs og se mere her

[Idéer til samarbejde med nyankomne forældre (VPT)](https://vpt.dk/projekter/styrket-samarbejde-med-nyankomne-foraeldre "Idéer til samarbejde med nyankomne forældre (VPT)")

[Læs mere om inkluderende forældresamarbejde i praksis](https://emu.dk/sites/default/files/2019-04/Inspirationskatalog%20forældresamarbejde.pdf "Læs mere om inkluderende forældresamarbejde i praksis")

**”Hjælp dit barn godt i gang med sprog”** fra Fredensborg Kommune, giver god viden om sprog og gode råd til om, hvordan forældre fra barnet bliver født og indtil skolestart kan hjælpe sit barn i gang med sprog.
Filmen er oversat til engelsk, polsk, tyrkisk og arabisk (scrol ned på siden). [Se filmen her](https://www.youtube.com/watch?v=8RYo8n_yosw "Se filmen her")

**”Tal sproget frem”.** Aarhus kommune har lavet denne lille film som giver konkrete eksempler på, hvordan forældre kan stimulere deres barns sprog i helt almindelige hverdagssituationer, som når barnet får tøj på, når familien er ude at handle, og når forældre laver aftensmad sammen med deres barn.

[Se filmen på dansk](http://www.youtube.com/watch?v=riU7vRv18zg)

[Se filmen på arabisk](https://www.youtube.com/watch?v=SMFRmvF1caI "Se filmen på arabisk")

[Se filmen på engelsk](http://www.youtube.com/watch?v=2H3eMUvM0GM)

[Se filmen på kurdisk](http://www.youtube.com/watch?v=Dm0VlJwvmXY)

**Sprog er en gave fra far og mor”** er en film fra Lyngby-Taarbæk kommune til forældre til flersprogede børn. I filmen viser pædagoger og forældre eksempler på, hvordan forældre kan støtte deres barns sproglige udvikling. Filmen er oversat til 8 sprog bl.a. polsk, arabisk, engelsk. [Se filmen her](https://emu.dk/dagtilbud/de-seks-laereplanstemaer/kommunikation-og-sprog/sprog-er-en-gave "Se filmen her")

                            [Sproggaven](https://silkeborg.dk/borger/boern-og-familie/trivsel-udvikling-og-laering/sproggaven-hjaelp-sproget-paa-vej-0-6-aar)
