Meddelsesbogen
Meddelelsesbogen er et værktøj, der fremmer dialogen mellem elev, forældre og skole om elevens faglige og alsidige udvikling, så der er et fælles sigte for elevens læring og trivsel
Meddelelsesbogen er et værktøj, der fremmer dialogen mellem elev, forældre og skole om elevens faglige og alsidige udvikling, så der er et fælles sigte for elevens læring og trivsel. Meddelelsesbogen har erstattet elevplanen fra skoleåret 2022/23.
Meddelelsesbogen indgår som en løbende kontakt mellem elev, forældre og skole i 0.-9. klasse. Den skal benyttes regelmæssigt og gøres tilgængelig for elev og forældre mindst én gang om året.
- ALLE elever skal have en Meddelelsesbog og den skal være skriftlig.
- Meddelelsesbogen skal indeholde få aktuelle fokuspunkter som det pædagogiske personale vurderer for væsentlige for at understøtte faglige og alsidige udvikling.
- Fokuspunkterne skal være praksisnære og konkrete.
- I børnehaveklassen skal kompetenceområderne sprog og matematiske opmærksomhed berøres.
- Meddelelsesbogen skal indeholde fagene dansk og matematik for elever i 1.-9. klasse.
- At Meddelelsesbogen skal indeholde punkter vedr. dansk og matematik, ændrer ikke på, at der fortsat er krav om løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen i alle fag.
- Det besluttes lokalt på skolen om og hvordan denne løbende evaluering af eleven i øvrige fag indgår i arbejdet med Meddelelsesbogen
For elever i 7.-9. klasse skal Meddelelsesbogen indeholde overvejelser om uddannelse og proces for at opnå de faglige krav.
- Vigtigt at holde fast i at det netop er en proces frem mod at opfylde de faglige krav for optagelse på den ønskede ungdomsuddannelse.
- Vigtigt at understøtte elevens drømme og ønsker. Vi tror på at du kan det du gerne vil.
- Vigtigt igen at lytte til elevens perspektiver på hvad han/hun tænker vil være befordrende i forhold til at imødekomme kravene til ungdomsuddannelsen
- På Aula ligger der under ’Dokumenter’ en handleplansskabelon (8. og 9. årgangs elever) til brug for uddannelsesvejledere og lærere, som kan vedhæftes Meddelelsesbogen.
- Indholdet i Meddelelsesbogen skal udvides for elever, der er udfordret i forbindelse med deres skolegang, uanset om eleven er tilknyttet almen- eller specialområdet.
- For elever, der er i udfordringer i skolen, skal Meddelelsesbogen indeholde information om de indsatser og den opfølgning, som skolen har iværksat for at imødekomme udfordringerne.
- Informationer om de indsatser og den opfølgning som skolen har iværksat for at understøtte elevens behov og udvikling.
- Ikke al viden om en elev i udfordringer skal indgå i Meddelelsesbogen – kun det som er aktuelt og relevant for dialogen mellem skole og hjem, og det som omhandler, hvordan skolen og eventuelt forældre og elev kan følge op på indsatserne for at opnå den ønskede forandring og udvikling.