---
title: "Netværk, faglige"
description: "Faglige netværk, som er frivillige og tværgående"
date: "2026-03-23"
created: "2023-12-04"
---

[Hjem](https://skoleudvikling.silkeborg.dk/)

                    [Kompetenceudvikling](https://skoleudvikling.silkeborg.dk/kompetenceudvikling)

                [Netværk, faglige](https://skoleudvikling.silkeborg.dk/kompetenceudvikling/netvaerk-faglige)



# Netværk, faglige

I disse faglige  netværk er deltagelse frivillig, og skolerne vælger, hvorvidt de sender deltagere til at indgå i netværkene.

De kommunale læringsnetværk for ressourcepersoner i folkeskolen faciliteres af medarbejdere fra Pædagogisk Praksis og Læring (PPL) samt kommunens SSP-konsulent. Formålet er at understøtte skolernes arbejde med at realisere både kommunale og nationale strategiske indsatsområder.

## Formål og indhold

Netværkene har fokus på at:

- Formidle og drøfte omsætningen af aktuelle nationale og kommunale strategier til handling
- Skabe rum for videndeling og fælles refleksion over didaktiske udfordringer.
- Udfordre og udvikle praksis i fællesskab.
- Styrke deltagernes rolle som ressourcepersoner og vejledere for kollegaer.

## Organisering

Netværkene mødes 2-5 gange årligt, typisk i 2-3 timer pr. gang.

Skoleledere deltager, når det er relevant for strategiske beslutninger. Det vil fremgå tydeligt af dagsordenen, når ledelsesdeltagelse er planlagt.

## Faglige frivillige netværk

###

                                    Naturfagsnetværket

Naturfagsnetværket er et netværk for dig, der arbejder med naturfag i din undervisning eller er optaget af Udeskole. Der er både noget for dig, der arbejder med indskoling, mellemtrin og udskoling. Formålet med netværket er at skabe en ramme med højt til loftet, hvor du gennem hands-on øvelser, didaktiske dialoger og videndeling får ny inspiration, viden og kompetencer med hjem til din undervisning.

Netværket har til formål at være et forum for videndeling, kompetenceudvikling i forhold til fælles kommunale, strategiske indsatser samt nationale dagsordenener.

**I netværket arbejder vi med:**

- Information og viden om nationale og kommunale indsatser samt ny viden og forskning indenfor fagområdet.
- Videndeling om faglige- og didaktiske udfordringer.
- At udfordre og udvikle praksis i fællesskab.
- Netværket faciliteres af naturfagskonsulenter og naturvejledere/-formidlere fra Naturskolen Silkeborg, og sammen har vi fokus på at understøtte praksis, gensidig inspiration og kompetenceudvikling gennem hands-on aktiviteter i vores eksterne læringsmiljøer omkring Aqua, Fritidsgården, Nyløkke og andre lokale grønne/blå læringsmiljøer – det kunne også være omkring eller på egen skole.

Møder og dagsordner annonceres gennem gruppen ”SK - Naturfagslærere” på Aula. Den enkelte skoles administrative medarbejder kan i TEA koble relevante medarbejdere på denne gruppe.

[Læs mere om Naturskolen Silkeborg](https://skoleudvikling.silkeborg.dk/MOLIRIPAGE/d46b8c01-da19-4a5d-825a-e6605823f392 "Læs mere om Naturskolen Silkeborg").

[Læs om vores aktiviteter på Skoletjenesten.dk](https://www.skoletjenesten.dk/silkeborg-kommune?f%5B0%5D=place%3A20934 "Læs om vores aktiviteter på Skoletjenesten.dk")

**Kontakt:**

- [Søren Lumbye](mailto:slj@silkeborg.dk "Søren Lumbye"), mobil: 2491 1030
- [Morten Ravn Knudsen](mailto:mrk@silkeborg.dk "Morten Ravn Knudsen"), mobil: 2434 9203

###

                                    Netværk for Designtænkning og Teknologiforståelse

Netværket er en ressource for kommunes skoler og vil skabe mulighed for organisatorisk kompetenceudvikling inden for designtænkning, teknologiforståelse, digital fabrikation og praksisfaglighed. Gennem deltagelse i dette netværk vil man få mulighed for faglig opdatering og sparring med kolleger fra kommunens andre skoler.

[Læs mere om FabLab - Fælles lokale labs og netværksmøder](https://skoleudvikling.silkeborg.dk/MOLIRIPAGE/b44b6885-0fb5-45fc-b6cd-3f32c4371155 "Læs mere om FabLab - Fælles lokale labs og netværksmøder")

**Det centrale fokus på netværksmøderne er:**

- Viden om nationale og kommunale bestemmelser og strategier/indsatsområder, rammer m.m.
- Ny viden, tiltag, materialer og forskning på området.
- Videndeling og didaktiske overvejelser vedr. elevers læring i forhold til teknologiforståelse.
- Gensidig inspiration og opkvalificering gennem Hands-on aktiviteter i FabLab.

**FabLab-pionerer**
Netværkets medlemmer har til opgave at udbrede Designtænkning og Teknologiforståelse lokalt på skolerne, enten som ressourceperson eller faglig sparringspartner for kolleger. Over de senere år har netværket udviklet sig således, at der i højere grad er større fokus på fagligheden i teknologiforståelse. Det er en ny faglighed, som ikke alle pionerer har mødt, og vi søger derfor at understøtte mødet mellem pionerens praksisforståelse og målbeskrivelser fra Teknologiforståelse.

**Møder og deltagelse**
Netværket afholder tre årlige netværksdage, som placeres torsdage kl. 8.15-15.00.

Desuden er der om eftermiddagen den sidste tirsdag i hver måned 'Åbent lab' for skolens personale. Disse dage vil have fokus på personlig fordybelse i teknologier i samspil med andre fagprofessionelle faciliteret af FabLab-teamet. Alle er velkomne!

###

                                    Netværk for matematikvejledere samt gymnasiets netværk for matematiklærere

Netværket henvender sig til personer, der virker som matematikvejledere eller ressourcepersoner i matematik.

Netværket har fokus på erfaringsudveksling og fælles inspiration til udvikling af vejlederrollen ude på skolerne. På baggrund af matematikvejlederrollens særlige tilknytning til matematikfaget vil netværket også have fokus på spændingsfeltet mellem det at være en matematikfaglig ressource og at have en fagdidaktisk vejlederrolle.

Der forventes afholdt fire årlige møder i netværket.

**Kontaktperson**: Vejlederne Karin Nielsen eller Christina Pradsgaard, begge Team Læring og Sprog i PPL

### Netværk for (udskolings)matematiklærere i Silkeborgområdet

Faciliteret af Silkeborg Gymnasium v/Brian Krog Christensen

Formålet med netværket er at reducere problemer i matematik ved overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelserne.

Læs mere på [www.matbid.dk.](https://www.gymnasiet.dk/om-sg/samarbejde-med-grundskolen/matematiklaerer-netvaerk/)

###

                                    Netværk for skolebibliotekarer

Netværket henvender sig til lærere, der varetager PLC-opgaven i forhold til at stille undervisningsmidler til rådighed for skolens undervisning, herunder også bøger til elevernes fritidslæsning, og yder vejledning i brugen heraf. Opgaven kan også indeholde administration af skolens samling og udlån i det fælles bibliotekssystem.

Lærerne kan også varetage nærmere definerede opgaver (af skolen) i forhold til bekendtgørelsen om PLC.

Netværket driftes af Silkeborg Bibliotek i forhold til “Hverdagspartnerskabet” mellem Skoleafdelingen og Biblioteket. I dette partnerskab udvikles bl.a. nye læringsforløb, som kan anvendes af alle skoler.

**Kontakt i Videncenter for Sprog og Læsning v/PPL:**

[Læsekonsulent Annemette Zimmermann Kristensen](mailto:azk@silkeborg.dk "Læsekonsulent Annemette Zimmermann Kristensen")
Mobil: 5118 5612

###

                                    Netværk for skriftsprog

Netværket er en ressource for den enkelte skole og vil skabe mulighed for organisatorisk kompetenceudvikling og faglig sparring med andre skoler. Gennem deltagelse i dette netværk vil læsevejledere, ressourcepersoner i læsning og LST få mulighed for faglig opdatering og sparring med kolleger fra kommunens andre skoler.
Der vil løbende være oplæg fra Videncenter for sprog og læsning, lærere og andre fagpersoner – alt sammen med fokus på faglig opdatering og understøttelse af praksis på hjemskolen.

## Centrale emner på netværksmøderne

- Information om nationale og kommunale bestemmelser.
- Ny viden, tiltag og forskning på området.
- Vidensdeling og didaktiske overvejelser vedr. elevers læring.
- Opdatering ift. LST
- Gensidig inspiration og opkvalificering.

## Læsevejledere/ressourcepersoner i læsning

Hver skole har mindst en læsevejleder/ressourceperson med efteruddannelse i literacy, sprog og læsning.

Disse personer varetager opgaver med fokus på at løfte fagligheden på egen skole, koble teori og praksis samt understøtte, at alle elever bliver så dygtige som muligt. Læsevejledere og ressourcepersoner i læsning yder løbende en indsats for gennem vejledning og sparring med kolleger og ledelse at understøtte og fremme læringsbetingelserne ift. elevernes literacy-kompetencer, sprog- og læseudvikling.

### Ressourcepersoner i LST (Læse-skriveteknologi)

Ressourcepersonen understøtter skolens inklusion af ordblinde elever og det vedvarende arbejde med at implementere elevernes brug af LST i almenundervisningen.

Det er en fordel at ressourcepersonen har viden om ordblindhed, specialpædagogisk indsigt og motivation til kontinuerligt arbejde med LST og læringsstrategier for ordblinde elever.

###
Materialer Google Drev (silkeskole-login påkrævet)

#### Fællesdrevet - 3 mapper

- **Netværk for skriftsprog** (medlemmer af netværket har adgang)
Her ligges materiale fra netværksmøder og literacydage
[Link til mappen](https://drive.google.com/drive/folders/0AOiBu40L2RY7Uk9PVA "Link til mappen")
- **Værktøjskasse Sprog og Skriftsprog** (medlemmer af netværket + DSA-netværkene har adgang)
En mappe hvor medlemmer kan dele konkrete opgaver/forløb med hinanden og undermapper, der kan ses i sammenhænge med handleplanerne på [www.sprogogskriftsprogsilkeborg.dk](https://sprogogskriftsprogsilkeborg.dk/ "hjemmeside for sprog og skriftsprog, Silkeborg")
[Link til mappen](https://drive.google.com/drive/folders/0ADn5mHMTtBg4Uk9PVA "Link til mappen")
- **Materialer og onlinekurser** (mappe for alle fagprofessionelle og ledere)
Mappe med online kurser og specifikke materialer til undervisningen, vejledninger til Evald og SK og slides/inspiration til forældresamarbejde
[Link til mappen](https://drive.google.com/drive/folders/0AB0PwdSiwjq0Uk9PVA "Link til mappen")

#### Aula

- **LST Vidensbanken** (google site for alle fagprofessionelle og ledere)
Inspiration, workshops og vejledninger til undervisning med læse-skriveteknologi og prøver på særlige vilkår
[Link til LST Vidensbanken](https://sites.google.com/silkeskole.dk/it-advokater/startside "Materialer på Silkeskole-side under Google Drev - silkeskole-login påkrævet ")

## Møder og deltagelse

- Netværket afholder fire årlige netværksmøder á 2 timer (på tirsdage kl. 15-17) og en årlig Literacydag.
- Gruppens uddannelsesmæssige baggrund er forskellig, men alle, der varetager opgaver af ovennævnte karakter, er velkomne.
- Møder og dagsordner annonceres gennem gruppen ”SK - Netværk for skriftsprog” på Aula. Den enkelte skoles administrative medarbejder kan i TEA koble relevante medarbejdere på denne gruppe.

## Kontaktpersoner

Annemette Zimmermann Kristensen, læsekonsulent
Mobil: 5118 5612
azk@silkeborg.dk

Gitte Møldrup Frederiksen, ordblindekonsulent
Mobil: 5118 2136
gmf@silkeborg.dk

###

                                    Netværk for supplerende undervisning i dansk som andetsprog

Netværk for supplerende undervisning i dansk som andetsprog involverer lærere, der arbejder med dansk som andetsprog inden sit afgrænsede lovgivningsmæssige felt.

Formålet med netværket for lærere i den supplerende undervisning er at skabe et forum for formidling af viden, vejledning og erfaringsudveksling. Dette kan være til inspiration for undervisningsopgaven i dansk som andetsprog og integrationsopgaven på den enkelte skole - men også for det samlede skolevæsen.

Videncenter for Sprog og Læsning er tovholder for netværket, men der lægges op til stor grad af deltagerengagement. Netværket udgør et professionelt læringsfællesskab, og deltagerne er ansvarlige for at videreformidle viden fra netværksmøderne til egen skole.

Der afholdes årligt 4 møder i netværket.

[Se en oversigt over netværket i 2023/2024 her](https://app-moliripublic-silkeborgkommune-prod.azurewebsites.net/p/Subsites/Videncenter%20for%20sprog%20og%20laesning%20VSL/VSL%20Ordblindhed%20Support/VSL%20netværk%2023-24.docx.pdf)

Indholdet på møderne tager udgangspunkt i de ønsker, netværksdeltagerne har haft, og vil bl.a. omfatte:

- Organisering af basisundervisning
- Rollen som ressourceperson i dansk som andetsprog
- Vurderingsmateriale fra ministeriet til at følge tosprogede elevers sproglige udvikling
- Videndeling vedr. forløb og konkrete materialer
- Tosprogede og ordblindhed
- Opdatering på ny viden og konferencer/kurser inden for feltet

Alle netværksmøder afholdes i Videncenter for Sprog og Læsning på Sølystskolen.

**Kontakt:**

Maria Ellehuus Nielsen

Mobil: 2135 0124

mariaellehuus.nielsen@silkeborg.dk

###

                                    Netværk for undervisere i basisudansk (modtagerklasser)

Netværk for undervisere i basisundervisning involverer lærere, der arbejder med dansk som andetsprog indenfor sit afgrænsede lovgivningsmæssige felt.

Formålet med netværket er gensidig inspiration og videndeling mellem lærere i modtagelsesklasser og med modtagelseshold.

Videncenter for Sprog og Læsning er tovholder for netværket. Dette netværk er for lærere, der underviser børn og unge, som ikke har noget forhåndskendskab til dansk - samt børn og unge, der ved optagelse i skolen ikke har de sproglige forudsætninger for at kunne deltage i klassens almindelige undervisning med et rimeligt udbytte.

Netværket er åbent for alle lærere i basisundervisningen. Der afholdes årligt 3-4 møder i netværket.

[Se en oversigt over netværksdage 2023/2024 her.](https://app-moliripublic-silkeborgkommune-prod.azurewebsites.net/p/Subsites/Videncenter%20for%20sprog%20og%20laesning%20VSL/VSL%20Ordblindhed%20Support/VSL%20netværk%2023-24.docx.pdf)

Indholdet på møderne tager udgangspunkt i de ønsker, netværksdeltagerne har haft, og vil bl.a. omfatte:

- Organisering af basisundervisning
- Rollen som ressourceperson i dansk som andetsprog
- Vurderingsmateriale fra ministeriet til at følge tosprogede elevers sproglige udvikling
- Videndeling vedr. forløb og konkrete materialer
- Tosprogede og ordblindhed
- Opdatering på ny viden og konferencer/kurser inden for feltet

Alle netværksmrøder afholdes i Videncenter for Sprog og Læsning på Sølystskolen.

**Kontakt:**

Maria Ellehuus Nielsen

Mobil: 2135 0124

mariaellehuus.nielsen@silkeborg.dk
