Aktiviteter i Videncenter for naturfag

Videncenter for Naturfag skaber blandt andet samarbejde mellem uddannelse, forskning og virksomheder på lokalt og regionalt plan. Her afprøves nyeste metoder og teknikker inden for naturfagene – eksempelvis bioteknologi i tværfaglige og anvendelsesorienterede perspektiver.

Aktiviteter i Videncenter for naturfag

AQUA Naturfagscenter går i fase 2

Vi er så heldige, at AQUA åbner igen på fredag den 29. maj 2020! Der vil dog være forskellige restriktioner, der skal overholdes. 

På AQUA Naturfagscenter vil vi kunne tage imod flere klasser. Det betyder aktuelt, at vi kan tilbyde 2 lokale skoler at komme på besøg pr. dag. Vi regner med en klassestørrelse på max.28 elever.

De skoler, som har booket plads og som ikke har fået aflyst deres besøg, beholder deres plads.

Vi vil gerne gøre opmærksom på, at vi pt. har ledige pladser, og at man kan se, hvad vi underviser i, og booke på www.udoglaer.dk

Det er ikke muligt at gennemføre Kaag-sejlads og heller ikke forløb omkring bål mad.

Det vil i enkelte tilfælde være nødvendigt at afstemme forløbene, da vi ikke altid kan udbyde to ens forløb samtidigt pga. mængden af udstyr.

Vi vil sørge for, at klasserne kommer forskudt, og derfor også afslutter forskudt.

Der kan som sædvanlig søges om refusion til bustransporten. Husk at tilbudshentning vedr. ad hoc buskørsel skal foregå via udoglaer.dk.

Vi glæder os til at se jer og jeres elever :-D 

AQUA Naturfagscenter 

Vi vil altid gerne komme på skolerne til et fagmøde med naturfagsteamet.

Det kan være et møde om konkrete spørgsmål, eller måske bare et teammøde, hvor vi kommer fra videncenteret med inspiration til, hvad vi kan hjælpe jer med i dagligdagen.

Vi kan også inspirere med, hvordan man kommer i gang med at arbejde med 5f-modellen i den daglige undervisning.

Er det et undervisningsforløb? Er det en konkurrence? Ja, det er Naturfagsmaraton!

Kort fortalt er Naturfagsmaraton et kreativt og innovativt undervisningsforløb for 5. og 6. klasse, der kulminerer på en konkurrencedag. Forløbet består af en række praktiske opgaver, som eleverne skal løse. Hver opgave består af tre delopgaver.

To af delopgaverne er, som hovedregel, praktiske byggeopgaver, og den sidste delopgave er en viden-opgave. Alle opgaver er designet således, at de kan løses af eleverne selv - med støtte fra lærerne og ved hjælp af materialer, der findes på skolen (eller som let og billigt kan skaffes). Alle opgaver er understøttet af værktøjsark samt forklaret i tekst. Til alle byggeopgaver er der udarbejdet en guidende videofilm.

Vi vil meget gerne have flest mulige skoler i Silkeborg til at deltage.

Der tages i oplægget udgangspunkt i det solfangeranlæg, som alle deltagende skoler har fået leveret på deres respektive skoler.

Læs pjecen om solfangerprojekt 2018.

  • Hvad kan man konkret bruge solfangeranlægget til i den daglige undervisning?
  • Hvordan kan solfangeranlægget være anvendeligt til elevernes afsluttende fællesfaglige naturfagsprøve? Der bliver vist, hvor der kan findes undervisningsmateriale på hjemmesider, ligesom der vil være en kort gennemgang af en gratis APP til et pyrometer.
  • Hvordan kan man arbejde med lys ved hjælp af et selvproduceret spektralkamera? Der udleveres materiale, så man kan arbejde, når man kommer på skolen. Materialet er konkret og undervisningsmateriale, som eleverne kan bruge.
  • Hvordan kan man arbejde med selvproduceret dataudstyr, og hvordan kan det bruges i den daglige undervisning og til den afsluttende prøve?
  • Hvordan kan eleverne benytte Videncenter for naturfag og AQUA Naturfagscenter i forbindelse med praksisfaglighed?

Fremtidens erhverv har ændret sig hurtigt, og viden og færdigheder, der er erhvervet i dag, forventes ikke at være tilstrækkelige til at forberede eleverne til livet. Ifølge undersøgelser vil 65% af befolkningen blive ansat i ansættelsesområder, som ikke engang er kendt i dag. Det lægges i fremtidens erhverv vægt på det 21. århundredes færdigheder som kritisk tænkning, samarbejde, holdånd, digitale færdigheder samt innovativ og analytisk tænkning.

Det er meget vigtigt for eleverne at tilpasse sig disse konstante og hurtige teknologiske ændringer. Individuelle kompetencer inden for STEAM-emner bliver vigtigere for fremtidens erhverv, der er baseret på højteknologi. Der kræves innovative tilgange i uddannelsen.

Derfor prøver vi på Videncenter for Naturfag at udbyde korte kurser i nogle af de emner, som er på spil i fremtidens kompetencer.

Vi har bl.a. udbudt kursus i "Verdensmål for bæredygtig udvikling".

Videncenter for Naturfag er tæt nabo til AQUA, og vi har på AQUA mange muligheder for at bruge den omkringliggende natur til formidling.

Desuden er der på Fritidsgården i Gødvad mange muligheder for at bruge den nærvedliggende natur og det dyrehold, der er på gården.

For information om de forskellige muligheder for formidling på AQUA og Fritidsgården i Gødvad, se www.udoglær.dk

Det er også mulighed for at låne en trailer med indhold, således at man kan lave botaniske undersøgelser omkring ens egen skole, vi kommer gerne og vejleder i forbindelse med trailerlån.

For booking af trailer, se www.udoglær.dk

Vi tilbyder en bred vifte af undervisningsforløb på AQUA .

Vi kommer også meget gerne på jeres skole og laver oplæg eller undervisning i samarbejde med naturfagslærerne.

For mere information se www.udoglær.dk eller www.visitAQUA.dk.

AQUA ligger på Vejlsøvej 53, 8600 Silkeborg

Vi har et tæt samarbejde med Fritidsgården, og vi vil i løbet af efteråret 2019 udbyde flere nye undervisningstiltag.

Disse undervisningstilbud findes på www.udoglær.dk:

  • Etablering af skolehaver på Fritidsgården i samarbejde med det tilknyttede personale.
  • Besøg Fritidsgården og lav bålmad.

Vi arbejder på følgende undervisningstilbud - efterhånden som de etableres, vil de blive lagt op på www.udoglær.dk:

  • ”Gæt en lort” omhandler fordøjelsessystemer hos de forskellige dyr på Fritidsgården.
  • Lån en rugemaskine og udklæk kyllinger på egen skole. Man kan efterfølgende aflevere kyllingerne på Fritidsgården.
  • Fokus på formidling af dyrene på Fritidsgården.
  • Etablering af en smedje på Fritidsgården, således at eleverne kan komme på besøg og prøve at smede i samarbejde med det tilknyttede personale.

Fritidsgården ligger i Gødvad på Harsnablundvej 7, 8600 Silkeborg

Vi udbyder hvert halve år et valghold til eleverne.

I år lyder teksten således: (kommer)