Materiale og inspiration til arbejdet med "Fremmøde fremfor fravær"

Fremmøde fremfor fravær

Læs om

Der sættes fra flere sider fokus på sammenhængen mellem fravær og trivsel (faglig og social trivsel). Forskning viser nemlig, at der er tydelig sammenhæng mellem faglig og social (mis)trivsel og højt elevfravær samt mellem fagligt udbytte og højt elevfravær: elever med lavt fravær klarer sig bedre ved folkeskolens afgangsprøver, omvendt klarer elever med højt fravær sig dårligere i de bundne prøver. Fravær hos enkelte eller flere elever kan også have negativ effekt på klassefællesskabet socialt, såvel som fagligt. Der er med andre ord gode grunde til at have fokus på elevernes fravær, for at understøtte alles fremmøde og dermed, at alle understøttes i deres læring og trivsel.   

I Silkeborg Kommune har Børne og Ungeudvalget besluttet, at elevernes fremmøde over de kommende 5 år skal øges, og fravær dermed skal sænkes. Det kræver fokus på såvel fremmøde som på fravær at nå i mål med dette udvalgsmål. Vi ønsker med denne vejledning at understøtte og inspirere til dialog om fremmøde og fravær lokalt på skolerne. Vi ønsker samtidig et skærpet fokus på den strukturerede fraværsregistrering, da netop stringent og struktureret fraværsregistrering understøtter alles fokus på fravær generelt og særligt på ulovligt fravær. Dette fokus hjælper alle børn og især de mest udsatte børn til fremmøde - formålet med udvalgsmålet er at hjælpe alle børn til fremmøde frem for fravær.

Forebyggelse

Systematisk registrering og opfølgning på elevfravær er en afgørende faktor i at forbygge fravær, der kan føre til mistrivsel, dårlige faglige resultater og i værste fald skolevægring med meget højt fravær.

”Forældrenes interesse for barnets skolearbejde, som en del af det at være støttende forældre er relateret til mindre pjæk (udokumenteret fravær) og lavere risiko for frafald” (Epstein & Sheldon, 2002). Det er altså vigtigt at tænke forældrene/familien ind som en ressource i det forebyggende arbejde, såvel som i tilfælde, hvor bekymrende fravær allerede er tilstede.

Samarbejdet mellem fagprofessionelle, barn og forældre kan ske med afsæt i skolernes arbejde med Læringscirklen, Samarbejdsmodellen for Trivsel på Tværs og med inspiration i Gro Emmertsen Lunds ”Inklusionsspiral” (se under Inspiration).

Samarbejdet med sundhedsplejersken, Børne- og Familieafdelingen/Familierådgivningen, PPR med flere er også essentielt, når man som fagprofessionel oplever, at et barn har bekymrende fravær.

De fagprofessionelles mulighed for i professionelle læringsfællesskaber, at få sparring på udfordringer vedr. elevers bekymrende fravær, spiller også en vigtig rolle. Det er derfor vigtigt at arbejdet med elevernes fremmøde, får plads på eksempelvis teammøder.

Særlig interesse i udsatte børns fravær

”Det er godt dokumenteret, at børn og unge med mindre støttende familieforhold er særligt sårbare, når det gælder skole og arbejde. De kan have svagere skolepræstation og dårligere helbred, mere fravær og frafald, ringere trivsel i skolen … Det er derfor meget vigtigt med effektive og gode tiltag for alle risikoudsatte elever.” (Havik, 2019) 

Havik peger her på, at vi skal være særligt opmærksomme på og interesserede i at støtte fremmødet hos de børn og unge, der har mindre/mindst støtte fra forældre og familie. Igen kan systematisk og stringent registrering af fravær i sammenhæng med andre understøttende tiltag være en vej til at fremme fremmøde og mindske fravær.

Politikker

I Silkeborg er vi rammesat af:

Den sammenhængende Børne- og Ungepolitik

Lærings- og trivselspolitik 2021 samt

Mindset for inklusion (=Strategi for inklusion 0-18 år).

Den sammenhængende Børne- og Ungepolitik beskriver de grundlæggende værdier og holdninger med et særligt fokus på inkluderende fællesskaber. Alle børn og unge skal opleve, at de er en del af et lærende fællesskab.

De to politikker og strategien har desuden et fælles udgangspunkt i at:

”Alle børn og unge skal bevare nysgerrigheden og lysten til at lære. Det gør de, når de føler, at de inddrages og lykkes i egen læring og samtidigt indgår i fællesskaber”.

I Læring- og Trivselspolitik 2021 er læring og trivsel hinandens forudsætninger. Politikken angiver udover de 4 temaer: læring, trivsel, samspil og rammer for læring, trivsel og samspil også bud på, hvordan der skabes optimal læring og trivsel for alle børn og unge.

Dette kan bl.a. skabes gennem:

  • stærkt forældresamarbejde
  • tilpassede læringsudfordringer
  • gode venskaber
  • gode relationer til skolens voksne

Det er et fælles ansvar for alle medarbejdere at omsætte pejlemærkerne til handlinger tæt på børn og unges hverdag.

”Når en elev oplever samhørighed i skolen, opleves skolen som et trygt sted, hvor han eller hun føler sig hjemme og bliver godtaget”. ”Når elever oplever samhørighed, føler de, at de voksne tror på dem, de er stolte af deres skole, føler sig respekteret, har lærere, der interesserer sig for dem og ser hvem de er og det, de kan fagligt. De kan tale med lærerne og andre voksne på skolen”. (Havik, 2016)

Der er naturligvis mange måder, hvorpå medarbejderne i samarbejde kan understøtte elevernes indbyrdes samhørighed samt elevernes samhørighed med skolen. Såvel relationsarbejde som tilpassede faglige udfordringer kan skabe gode rammer for udvikling af samhørighed.

Lærings- og Trivselspolitik 2021 pointerer også det stærke forældresamarbejde i arbejdet med at skabe samhørighed med skolen. Læs desuden afsnittet om Beskyttende faktorer samt afsnittet Politikker.

Se Lærings- og Trivselspolitik 2021

Flere forskere har beskæftiget med at afdække årsager til fravær – bl.a. Trude Havik, der i sin bog ”Skolefravær” (Havik, 2016) beskriver forskellige typer og årsager til skolefravær:

Model med årsager til fravær


 

Selvom en elev har gyldigt fravær på grund af sygdom, kan der være tale om ”diffuse” sygdomme og forskellige holdninger hos forældre til, hvornår et barn ikke skal i skole. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på alle elevers fravær – også fravær der er gyldigt fravær.

Udokumenteret eller ugyldigt fravær kan iflg. Trude Havik inddeles i forskellige underkategorier, hvor fravær f.eks. kan være ubegrundet fravær/pjæk motiveret af eleven selv eller skolevægring. Det kan også være fravær, som af forskellige grunde er motiveret af forældrene.

Ved skolevægring er det barnet, der har et motiv til ikke at komme i skole, i nogle tilfælde understøttet af forældre. I de fleste tilfælde forsøger forældre forgæves at få barnet til at gå i skole. Skolevægring er en diffus og kompleks størrelse, der kan have forskellige begrundelser, f.eks. mobning/utrygt socialt miljø, angst for ikke at slå til fagligt eller socialt, en lærer, der opleves som hård. Dette kan give udslag i fysisk ubehag såsom hovedpine eller ondt i maven, som så fører til fravær og i værste fald skolevægring med meget højt fravær.

I forhold til forebyggelse af elevfravær spiller såvel beskyttende faktorer som risikofaktorer ind. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på nedenstående faktorer i arbejdet med forebyggelse af fravær. Oplistning fra Fravær til fremmøde – en håndbog v/Aarhus Kommune:

Beskyttende faktorer

Opfyldelse af de beskyttende faktorer øger sandsynligheden for fremmøde

  • Tydelig og konsekvent fraværspolitik
  • Ledelsesfokus på fravær
  • Hurtig opfølgning
  • Socialfaglige kompetencer
  • Klasserumsledelse
  • Stærkt skole-hjemsamarbejde
  • Engagement (lærer/pædagog)
  • Meningsgivende undervisningsindhold
  • God klassekultur
  • Trivsel
  • Venner
  • God voksen-relation
  • Passende faglige udfordringer
  • Robusthed
  • Passende søvn
  • Sunde vaner

Risikofaktorer

Tilstedeværelse af risikofaktorer øger sandsynligheden for fravær

  • Hyppige lærerskift
  • Dårligt lærer/elev-forhold
  • Dårlig klassekultur
  • Gruppepres (”dårligt selskab”)
  • Over- eller understimulering
  • Psykiske forhold (elev/familie)
  • Familiære problemstillinger
  • Skilsmisse
  • Manglende forældreevne
  • Misbrug (elev/familie)
  • Lavt selvværd
  • Skoletræthed
  • (Mange) skoleskift
  • Ensomhed
  • Manglende fremtidsudsigter

Indikatorer

Indikatorer kan sige noget om, hvad vi skal være opmærksomme på ved fremmøde og fravær

  • Begyndende skred i fremmødet
  • Fraværsmønstre
  • Sammenfald i fravær søskende imellem
  • Ingen venner
  • Er fagligt langt foran klassen
  • Er fagligt langt bagefter klassen
  • Laver ikke lektier
  • Dårlig opførsel
  • Trist
  • Tilbagetrukkethed
  • Faldende karakterer
  • Misbrug
  • Kriminel adfærd
  • ”Dårligt selskab”

Vi er særligt opmærksomme på elevernes fravær, når…

Høj grad af fravær giver altid anledning til opmærksomhed, vurdering og stillingtagen. Men fravær i mindre omfang kan også give anledning til opmærksomhed, f.eks. hvis en elev ofte kommer og går i skoletiden.

Hvis en elevs fravær vurderes at være bekymrende, skal det altid resultere i aktiv handling fra skolen.

Som udgangspunkt er vi særligt opmærksomme på og interesseret i elevens fravær, når:

  • eleven udebliver uden forældrebesked
  • når der er et mønster i elevens fravær, f.eks. drypvis fravær eller fravær f.eks. hver mandag eller fravær i samme lektioner over tid
  • vi ikke kan gennemskue, om begrundet fravær dækker over mistrivsel (fagligt/socialt)
  • det af forskellige årsager, er vanskeligt for hjemmet at bakke op om elevens skolegang.

Bekymrende fravær, skal som allerede omtalt føre til en aktiv handling. Denne aktive handling vil tage udgangspunkt i elevens fravær, men bør også have fokus på årsagerne til elevens fremmøde – vi bør med andre ord have fokus på det, der fungerer.

Support fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) arbejder for at fremme alle børns mulighed for trivsel, inklusion, udvikling og læring i børnefællesskaber. Det gør vi gennem tværfaglige indsatser så tidligt som muligt. PPR anvender sin faglige ekspertise til at yde råd og vejledning om pædagogiske tiltag for børn med almene og særlige behov, således at skoler og børnehaver understøttes i selvstændigt at arbejde videre med barnet i samarbejde med forældrene.

Support fra Videncenter for inklusion

Videncenter for inklusion tilbyder understøttelse af indsatser rettet mod det enkelte barn eller grupper af børn. Dette kan være understøttelse af indsatser, der skal mindske enkelte børns eller grupper af børns fravær og hæve deres fremmøde. Konkret kan man lokalt kontakte Videncenter for inklusion og i samarbejde med videncenteret udarbejde en indsats, der skal sikre højere fremmøde hos enkelte børn såvel som for grupper af børn.

Support fra Familierådgivningen

Familierådgivningen deltager i K-møder og i Trivsel på Tværs, og de kan indkaldes til dialogmøder sammen med forældrene ved bekymring for et højt fravær. Formålet med familierådgiverens deltagelse er så tidligt som muligt at fremme et helhedsorienteret blik på den udfordring, den pågældende elev kan stå i. Familierådgiverne kan bidrage med en socialfaglig vinkel og orientere forældre og samarbejdspartnere om, hvilke muligheder der kan være for indsatser efter servicelovens paragraffer.

Support fra Sundhedsplejen 

Sundhedsplejen tilbyder ekstra sundhedssamtaler rettet mod det enkelte barn og familier ved behov, udover det generelle tilbud.  Sundhedsplejersken på skolen kan bidrage med den sundhedsfaglige viden og perspektiv. Indsatsen kan være direkte i forhold til, og i samarbejde med det enkelte barn og familie, eller som sparring med lærere/pædagoger, ledelse og tværfaglig gruppe.

Inklusionsspiralen

Det er vigtigt at se forældre og barn (familien) som reelle samarbejdspartnere. De er en ressource, der gennem inddragelse kan bidrage med løsninger på udfordringer vedr. barnets fravær.   

”Forældre og elever har ressourcer, evner og kompetencer. De er villige til at samarbejde, at dele idéer og få indflydelse.” (Gro Emmertsen Lund, KL’s Børne- Ungetopmøde, 2019)
”Vi ser forældre som vigtige medspillere med mange forskellige ressourcer.” (Lærings- og trivselspolitik 2021, Silkeborg Kommune) 

Illustration af Inklusionsspiralen v/Gro Emmertsen Lund

Læringscirklen PLF, Silkeborg Kommune

Illustration af læringscirklen for Silkeborg Kommunes PLF-indsats (lille udgave)

Læringscirklen til arbejdet i professionelle læringsfællesskaber (PLF) kan være en inspiration til, hvordan forældre og elev inkluderes i arbejdet med elevernes fravær.

Samarbejdsmodel for Trivsel på Tværs 0.-4. klasse

I Silkeborg arbejder 4 skoler (Fårvang Skole, Thorning Skole, Sølystskolen og Bryrup Skole) med samarbejdsmodel for Trivsel på Tværs 0.-4. klasse. Modellen bygger på 3 grundlæggende værdier:

  • Systemisk og anerkendende syn på barnet og dets adfærd. At barnet og barnets adfærd ses i den sociale kontekst, de er en del af, og at der skal være fokus på barnets ressourcer.
  • Forældredeltagelse. At forældrene indgår som aktive samarbejdspartnere med de professionelle og betragtes som en ressource, når et barns udfordringer skal løses.
  • Tværfagligt samarbejde. At det tværfaglige samarbejde og de tværfaglige ressourcer er af stor betydning for indsatsen med barnet og dets familie, hvorfor fælles begreber og forståelse for hinandens praksis er nødvendige.

Samarbejdsmodellen bygger endvidere på en struktureret tilgang i samarbejdet mellem fagpersoner og forældre:

”Et fokusmøde er et forum, hvor fagpersoner på tværs, sammen med forældre, ved en undersøgende og forebyggende opmærksomhed, får kvalificeret perspektivet på barnet og den kontekst, som barnet indgår i.” (Mehlbye, K, 2012)

Fokusmøder kan bidrage til forebyggelse af bekymrende fravær, udokumenteret og ulovligt fravær samt skolevægring.

Læs mere om samarbejdsmodellen Trivsel på Tværs.

”En stor fordel med samarbejdsmodellen for Trivsel på Tværs er, at sundhedsplejersken, dagplejeren, daginstitutionen og indskoling (skole) taler samme sprog og bruger samme metoder. Det letter samarbejdet på tværs og sikrer, at ingen viden om et barns trivsel tabes mellem to stole”.

”For os er det helt essentielt, at vi så tidligt som muligt inddrager forældrene til barnet. De kender barnet bedst, og forældrene er en vigtig ressource, når vi sammen skal finde gode løsninger på, hvordan vi kan hjælpe barnet.” (Trivsel på Tværs, Silkeborg Kommune)

Udviklingsprojekt: Angst, depression og skolevægring

Tre folkeskoler (Vestre Skole, Fårvang Skole og Thorning Skole) indgår fra foråret 2019 i et regionalt udviklingsprojekt omkring tidligere opmærksomhed og indsatser i forhold til angst og depression samt sammenhæng med skolevægring. Viden fra dette projekt vil løbende blive delt med alle skoleledelser og fagprofessionelle – kompetenceudvikling af eksterne AKT’er forventes at bidrage til udvikling på feltet.

De tre skoler i projektet har sammen med Balleskolen og Virklund Skole bidraget til udarbejdelse af ’Fremmøde og fravær – alle 200 dage tæller’.

Litteratur og materiale

Lovgivning og bekendtgørelser

De gældende regler findes i bilag 3.08 i Styrelsesvedtægten for Silkeborg Kommunes skoler - her er link til materiale fra ministeriet: Faktaark; Film, der forklarer fraværsreglerne på et minut; Materiale på andre sprog (engelsk, arabisk, polsk, tyrkisk og urdu); Spørgsmål og svar vedr. fraværsreglerne.

Findes i styrelsesvedtægtens bilag 3.08 Elevfravær (nederst på siden)

Gå til styrelsesvedtægtens bilag 3.08 Elevfravær

Skolebestyrelsen kan med fordel inddrages i arbejdet med lokale principper for registrering af fravær.

I punkterne "Skolelederens forpligtelser ved henholdsvis 10 og 15 procent fravær" og "Skoleledelsens ansvar ved ansøgning om ekstraordinær frihed" findes links til tekster i kommunens ESDH-system, GetOrganized/GO.