Ledelse af videns- og datainformeret udvikling af skolens læringsmiljøer

Nationalt program for skolelederuddannelse og –udvikling udmøntet i Silkeborg i skoleåret 2015/16.

Kompetenceudviklingen er målrettet to af de syv ledelsesfelter og opbygget omkring ”ledelse af læringsmiljøer” og ”Ledelse  af videns- og resultatbaseret udvikling af skolens undervisning” og opbygget til at ledelser og forvaltning opnår kompetencemålene gennem de opstillede videns- og færdighedsmål for de to forløb.

Indholdet: seminardage med inspiration, refleksion og udarbejdelse af handleplaner på egen skole, bygget op så det understøtter de opstillede kompetence- , videns- og færdighedsmål. Sparringssamtaler anvendes til sparring på planlægning, implementering og afprøvning af konkret anvendelse af data i samarbejde med medarbejdere, samt træning og refleksion over deltagelse i undervisning, motiverende og engagerende samtaler om udvikling af skolens pædagogiske praksis.

Der arbejdes med færdigheder til arbejdet med data, transformation og professionalisering af ledelsens samarbejde med medarbejdere om udvikling af undervisning og læringsmiljø. 

Forvaltningsmedarbejderne kvalificeres gennem deltagelse i sparringssamtaler med skoleledelserne og på seminardagene er workshopaktiviteter målrettet denne gruppe. 

Ud over Attractors egne konsulenter har vi benyttet ekstern ekspertise som fx: professor Jens Rasmussen om ledelse af Læringsmålstyret Undervisning, Hanne Dorthe Sørensen, CBS om forandrings-/forankringsledelse og dataknuser fra Rambøll Survey.

Kompetenceudviklingsforløbet er tilrettelagt som et aktionslæringsforløb organiseret som 4 konferencedage og 4 sparringssamtaler med hver skoles ledelsesteam.