Alle skal med - kompetenceudvikling for SFO

En del af indsatsområdet Alle skal med: Et fritidspædagogisk temaforløb for fritidspædagogisk personale i Silkeborg Kommune

Grundet den økonomiske situation har afdelingsledelsen bedt os udskyde gentagelsen af kompetenceløftet for SFO-personale, som skulle være startet ultimo august 2022. Vi orienterer så snart vi ved, hvornår forløbet kan afvikles.

Der er afsat midler til afvikling af 5 temamøder kurser for medarbejdere i SFO i løbet af skoleåret 2022/23 (en gentagelse af forløbet i 2021/22).

Med udgangspunkt i Alle skal med inviteres I og jeres medarbejdere til at deltage i et temaforløb under overskriften ”Deltagelsesmuligheder i SFO”. Temaforløbet er et tilbud til alle SFO’er i Silkeborg Kommune, der ønsker at arbejde yderligere med udvikling og kvalificering af et fælles fagsprog og fritidspædagogik i SFO-regi.

Temaforløbet

Forløbet består af nedenstående fem temamøder, nye datoer kommer snarest:

  • Børneperspektiver og deltagelsesmuligheder
  • Forældresamarbejde i et deltagelsesperspektiv
  • Kreativitet for alle
  • Bevægelse for alle
  • Sproget i det fritidspædagogiske rum 

Læs VIA's oprindelige beskrivelse af fritidspædagogisk temaforløb for fritidspædagogisk personale i Silkeborg Kommune, NB datoerne ændres 

Målgruppen for temamøderne

Det anbefales, at der deltager mindst to gennemgående medarbejdere fra jeres skole, af hensyn til muligheden for faglig sparring samt fastholdelse af viden efter forløbet. Det er muligt at sende flere deltagere, ligesom det er muligt, at man sender øvrigt personale til enkelte temamøder ud over de personer, der deltager fast. SFO’ens ledelse opfordres til at deltage så vidt muligt.

Såfremt der på skolen er en eller flere medarbejdere, som tidligere har indgået i et kompetenceudviklingsforløb omkring elevers sproglige udvikling i SFO’en (ressourcepersoner i dansk som andetsprog 2017/18 eller SFO-ressourcepersoner i sprog 2018/19), kan det overvejes, om de med fordel kan være gennemgående deltagere i dette forløb.

Samlet tilmelding for hele forløbet kommer snarest.

Der gives ikke vikarrefusion og deltagelse er frivillig.

Tid og sted

Forløbet skulle oprindeligt begynde i efteråret 2022, men starten udsættes til foråret 2023. Alle møder vil foregå i Silkeborg, nærmere lokation udmeldes, når det er på plads.

Formål

Formålet med forløbet er at sætte fokus på fritidspædagogikken i Silkeborg Kommunes SFO. Forløbet er formuleret med afsæt i Silkeborg Kommunes Børne- og Ungepolitik samt den fælleskommunale indsats ”Alle Skal Med”. Under overskriften ”Deltagelsesmuligheder i SFO” vil forløbet belyse en række udvalgte temaer gennem teoretiske og praktisk orienterede oplæg, dialoger, diskussioner og tilrettelagte processer gennem aktionslæring. Gennemgående begreber i forløbet vil være inkluderende pædagogik, meningsfulde SFO-fællesskaber, kvalitetsforståelser i SFO, fritidspædagogikken som dannelses-, udviklings-, og læringsmiljø samt børneperspektiver. Begreber, der alle er tæt knyttet til fritidspædagogikkens særlige position og udgangspunkt generelt.

Forløbet skal

  • Indkredse og tydeliggøre SFO-pædagogikken som et pædagogisk element, der både står i sin egen ret og indgår i en gensidig relation med skolen
  • Danne afsæt for yderligere udvikling og kvalificering af et fælles fagsprog og fritidspædagogik i SFO-regi
  • Give mulighed for at arbejde med ny viden og forskning inden for området.

Struktur

Forløbet indledes med et emnemøde for ledelse og skolens TR. Formålet med dette emnemøde er tvedelt:

  1. At give et indblik i, hvilken teoretisk og forskningsbaseret viden vi har om relevante kvalitetsmarkører for fritidspædagogikken, når vi anskuer fritidsdelen som et dannelses-, udviklings og læringsmiljø. Hvordan kan kvalitetsmarkører understøtte det fritidspædagogiske arbejde og danne baggrund for meningsfuld evaluering med fokus på udvikling af den pædagogiske praksis og med afsæt i deltagelsesmuligheder?
  2. At skabe et sammenhængende overblik over det temaforløb, som sættes i gang for det fritidspædagogiske personale, og i den sammenhæng kigge nærmere på, hvilke krav det stiller til det ledelsesmæssige og organisatoriske arbejde før, under og efter i de enkelte SFO’er.

Temaforløb

Forløbet er bygget op af fem temamøder for pædagogisk personale og ledere i SFO. Hvert temamøde er af 3½ timers varighed. Hvert temamøde knytter an til det overordnede emne ”Deltagelsesmuligheder.” De fem temadages indhold beskrives nærmere i afsnit nedenfor.

Forløbet bygges op i aktionslærings-loops. Aktionslæring bygger på et princip om, at vi som fagprofessionelle lærer, udvikler og tilegner os faglig viden og praksisredskaber i større grad, hvis vi løbende kobler til og afprøver i egen praksis. Målet er, at fagligt indhold fra temamøderne knyttes an til den praksis og den fagviden, som det fritidspædagogiske personale allerede besidder. Emnerne fra temamøderne skal ikke blot være et hastigt videns-input, som er ude af sind, så snart I vender tilbage i praksis. Tværtimod skal temamøderne bidrage til blivende videns- og erfaringskapital i Silkeborg Kommunes fritidspædagogiske tilbud.

Konkret indebærer aktionslæringsformatet, at forløbet udover deltagelse på de enkelte temamøder, i lige så høj grad ligger mellem de enkelte undervisningsgange i din egen praksis: Efter hvert temamøde er der en forventning om, at du vender tilbage til egen praksis og igangsætter en afgrænset, og tidsmæssigt overskuelig afprøvning (en øvebane) af noget, som har givet anledning til praksis-undren ud fra viden præsenteret på de enkelte temamøder.

Du får to uger før temamødet tilsendt tre spørgsmål, som du skal forholde sig til ift. temamødets emne. De tre spørgsmål skal fungere som et startskud til refleksion over praksis og pejle dig i retning mod undringer ift. det aktuelle emne.

De tre spørgsmål er

  1. Hvad er det første, der falder mig ind fra min egen praksis, når jeg hører overskriften ” ”?
  2. Hvad er jeg særlig optaget af eller udfordret ift. under overskriften ” ”?
  3. Hvad er børnene hos os særligt optaget af eller udfordret ift. under overskriften ” ”?

Hvert temamøde vil med udgangspunkt i aktionslæringsprincipperne blive bygget op på følgende måde

  1. 45 min. videndeling og vidensopsamling baseret på tidligere øvebaner og de forberedende refleksioner.
  2. 2 timer med præsentation af faglig viden (se beskrivelse af temaer nedenfor).
  3. 45 min. med proces rettet mod dine undringer, opstilling af hypoteser i relation til egen praksis og udvælgelse af aktion til afprøvning i perioden frem mod næste temamøde på egen hånd og i mindre grupper. Som afslutning vil konkrete øvebaner blive delt i den samlede gruppe til inspiration. Processen opbygges ud fra følgende tre spørgsmål:
    1. Hvilke(n) undring(er) tager jeg med fra dagens undervisning, hvilke hypoteser kunne det medføre i relation til min praksis, og hvilken øvebane kunne være relevant at igangsætte for at undersøge mine hypoteser?
    2. Hvad vil jeg arbejde henimod eller opnå gennem øvebanen? (mål ift. min egen faglighed, mål ift. børnene)?
    3. Hvilken forberedelse kræver øvebanen, hvordan deler jeg med mine kolleger, og hvilken hjælp har jeg brug for fra min leder (tiltag)?

Beskrivelse af fagligt indhold på temamøderne

Temamøde 1: Børneperspektiver og deltagelsesmuligheder i SFO’en

Børneperspektiver er et helt afgørende element i SFO-pædagogikken, når målet er at give alle børn deltagelsesmuligheder. I SFO’en arbejdes der hele tiden på forskellig vis med børnenes mulighed for værdifuld deltagelse og oplevelse af mestring i diverse små og store fællesskaber. Spørgsmålet er, hvordan børnene selv oplever og ser på deres deltagelse i SFO’en? På dette temamøde tager vi livtag med deltagelse gennem børneperspektiver. Vi skal se nærmere på og diskutere, hvordan fritidspædagogikken, med udgangspunkt i børnenes egne perspektiver, kan styrke deltagelsesmulighederne i SFO’en, og hvilke pædagogiske redskaber der kan benyttes i den pædagogiske praksis for at få viden om børnenes perspektiver.

Temamøde 2: Forældresamarbejde i et deltagelsesperspektiv

SFO’ens opbygning og organisering er med til at sætte en særlig ramme om forældresamarbejdet – en ramme, som er ny for forældre, der inden skolestarten har mødt en helt anden type forældresamarbejde i dagtilbuddet. Hvordan arbejder vi i SFO’en med at skabe en stærk forældrekontakt og et stærkt forældresamarbejde for at øge deltagelsesmuligheder for alle børn? Og hvordan inviterer vi alle forældrene ind som værdifulde, aktive deltagere i samarbejdet? Vi ser nærmere på, hvilke muligheder og faldgruber der kan ligge i tematikken forældresamarbejde og deltagelsesmuligheder og ikke mindst på, hvilken viden og hvilke redskaber vi kan trække ind i samarbejdet.

Temamøde 3: Kreativitet for alle

Helt centralt i SFO’en står kreativiteten og det kreative rum som en vej til at skabe gode deltagelsesmuligheder for det enkelte barn og til at skabe gode sociale fællesskaber. I kreativitetens tegn får børnene mulighed for at bruge deres fantasi og arbejde med en række æstetiske udtryksformer og materialer.

Temamøde 4: Bevægelse i fritidspædagogiske sammenhænge for alle børn

Stikbold, fodbold og rundbold kender vi alle, men er det aktiviteter for alle børn? Oplægget tager udgangspunkt i børns bevægelsesglæde, og hvordan vi med afsæt i kerneværdierne fra pædagogisk idræt inde og ude kan udvikle, igangsætte og evaluere meningsfulde inkluderende aktiviteter for alle børn; aktiviteter, hvor der er medtænkt pædagogiske bagdøre, så alle børn oplever at mestre. Vi skal som professionsprofessionelle tage udgangspunkt i børnenes behov og udviklingsmuligheder og på det grundlag planlægge, hvilke bevægelsesmiljøer vi opbygger. Bevægelsesglæde, alsidighed og inkluderende fællesskaber vil være kodeordene i oplægget.

Temamøde 5: Sproget i de fritidspædagogiske rum

Gode sproglige færdigheder er en adgangsbillet for barnet til trivsel og deltagelse i sociale (og faglige) fællesskaber både her og nu og på den længere livsbane. Tilsvarende er et ringe sprogligt udgangspunkt medvirkende til, at døre til deltagelsesbaner lukkes i. Gode sproglige rollemodeller, som stilladserer og støtter barnets sproglige udvikling, er derfor afgørende for børns deltagelsesmuligheder. Men hvordan er man en god sproglig rollemodel? Hvilke samtalestrategiske greb er mest virkningsfulde? Og hvordan kigger vi efter kvalitet i de sproglige læringsmiljøer? Det skal vi dykke ned i på dette temamøde.