Hvis der er frameldinger til enten undervisningsfag (KiU) eller andre ECTS-berettigede uddannelser, er det vigtigt at give besked via funktionspostkassen: skole-kompetenceloeft@silkeborg.dk

Tilmelding til KiU-fag og vejlednings-/ledelsesmoduler

Den enkelte skole/medarbejder er selv ansvarlig for at tilmelde sig de bevilgede fag/moduler på VIA’s hjemmeside. Vær opmærksom på tilmeldingsfristerne, de varierer for KiU-fag (februar) og efterårets vejlednings-/ledelsesmoduler (maj-juni).

Skolen er selv ansvarlig for at undersøge tilmeldingsfristen for i enkelte moduler.

Refusion af fakturaer – KiU og øvrige moduler

Hvis Skoleafdelingen godkender skolernes ønsker, får skolerne refunderet moduludgiften til KiU, PD-moduler og til lederuddannelse. Til vikardækning for lærere og pædagoger gives der 60.000 kr. i vikardækning pr. 10 ECTS-point. Dette gælder ikke for ledere, der tager diplom- eller mastermoduler.

  • Skolen betaler fakturaen og sender kopi til skole-kompetenceloeft@silkeborg.dkSkoleafdelingen sørger for omplacering af midler til refusion heraf.
  • OBS! Fakturaer indsendes senest en måned efter, at skolen har betalt.
  • Dernæst tilføres skolen vikarrefusion svarende til 6.000 kr. pr. ECTS-point. Antal ECTS-point fremgår af tildelingen.
  • Vær opmærksom på, at refusionen kun dækker bevillinger, der er givet centralt. Den medarbejder, der håndterer fakturaer og vikarrefusion, bedes derfor tjekke, om skolen har fået bevilget midler fra den centrale pulje, inden fakturaen sendes afsted. 

Det er gratis at deltage i kurserne – men der gives som udgangspunkt ikke vikarrefusion. Undtaget kan være længerevarende kurser og de strategiske indsatser, hvor der kan gives refusion á 290 kr./t.

Skolerne kan se egne bevillinger i det interne ESDH-system GO, se sag EMN-2018-04855 i mappen: Uddannelsesønsker og bevillinger. Vær opmærksom på, at jf. Beskyttelse af Personoplysninger har man kun legitimt adgang til at kigge i skolens egen mappe med bevillinger. Skemaerne er låst, så det er ikke muligt selv at rette i dem.