I skoleåret 2019/20 og 2020/21 udbydes kompetenceudviklingsforløb for dansk- og faglærere i indskoling/mellemtrin. Den centrale pulje betaler kursusafgiften, men der er ingen vikarrefusion.

Omfang: 15 lektioner pr. deltager (refusion 3-4 x 15 timer)
(Start primo 2020, afsluttes juni 2021, dvs. over 1½ år)

Målgruppe: Kurset henvender sig til faglærere i dansk, matematik, natur/teknologi, kristendom og historie. Det prioriteres, at der fra hver skole mindst deltager en lærer fra de humanistiske -og naturvidenskabelige fag i indskoling og mellemtrin samt en læsevejleder, dvs. 5 lærere fra hver skole.

Mål: Ifølge Silkeborg Kommunes Udviklingsplan for sprog 0-12 år skal faglærere fra indskoling og mellemtrin indgå i et kompetenceudviklingsforløb med fokus på faglig læsning og skrivning. Deltagerne præsenteres for og arbejder med den nyeste viden om sprog, læsning og skrivning i fagene. Se ”Udviklingsplan for sprog 0-12 år”, s. 25.

Kursusbeskrivelse: Fokus på tre hovedområder,

  • Sproglig udvikling
  • Læsning af fagtekster
  • Skrivning i fagene

For at understøtte at kursisterne får deres nye viden i spil hjemme på skolerne, tilrettelægges kurserne efter, at der efter oplæg under ovenstående tre hovedoverskrifter afsættes tid til gruppearbejde med planlægning af konkrete forløb til brug i egen praksis. 

Dele af kurset vil være fælles for alle deltagende lærere, andre gange vil det være hensigtsmæssigt at opdele i humanistisk -og naturfagligt spor.

Læsevejlederne tilknyttes de enkelte faggrupper efter lokalt behov –noget af deres undervisning vil evt. blive tilrettelagt separat.

Tilmelding ​under Korte kurser og temadage, Inklusion og literacy